Fagbøger

15 bøger der gør dig klogere

15 bøger der gør dig klogere

Kunne du tænke dig at vide mere om for eksempel universet, psykisk vold eller hvordan vores hjerner fungerer? Tjek vores liste med 15 bøger der gør dig klogere – og prøv at udfordre dig selv ved at kaste dig over et helt nyt emne.




Killian Mullarney & Lars Svensson: Fugle i felten

15 bøger der gør dig klogere

Fugle i felten omfatter alle fuglearterne, der kan ses i Danmark, det øvrige Europa, Nordafrika og store dele af Mellemøsten. Det er et standardværk for både nybegynderen og den erfarne fugleinteresserede.

Denne udgave er udvidet og revideret. Den inddrager de seneste års forskningsresultater, og der er tilført 27 arte. Fugle i felten behandler derfor nu over 1.000 fuglearter i overskuelig, systematisk orden.

I tekst og farveplancher gives udførlige artsbeskrivelser med:

– forskelle på hanner og hunner
– forskelle i årstidens dragter
– kendetegn for fuglens forskellige aldre
– tegninger af fuglen 
– pile og korte tekster på plancherne, så man hurtigt kan finde de vigtigste kendetegn
– udbredelseskort

Fugle i felten er en af verdens bedste felthåndbøger om fugle. Den er skrevet, oversat, illustreret og bearbejdet af ansete feltornitologer. For den fugleinteresserede er denne bog en lige så vigtig ledsager som kikkerten.

Du kan købe Fugle i felten online eller i din nærmeste boghandel.




Thomas Hee: Bomber for Stalin

15 bøger der gør dig klogere

I tiden op til Anden Verdenskrig blev København centrum for et internationalt netværk af radikaliserede kommunister, der angreb civile skibe med hjemmelavede bomber. Gruppens mål var fragt- og passagerskibe, som sejlede for Adolf Hitlers Tyskland og dets allierede. Dynamitten til bomberne stjal kommunisterne langt mod nord i de svenske malmminer. 

Kommunisternes ødelæggelser frustrerede Gestapo og fyldte så meget for nazisterne, at navngivne medlemmer af den danske celle blev fremhævet i krigserklæringen, da Nazityskland i 1941 angreb Sovjetunionen.

Ved hjælp af arkivmateriale fra Politiets Efterretningstjeneste kaster bogen nyt lys over de danske hovedpersoner og deres aktioner. Den fortæller historien om, hvordan København i en periode var et af Sovjetunionens mest centrale forbindelsespunkter for det undergravende arbejde, der udgik fra Kreml under generalsekretær Josef Stalin. 

Du kan købe Bomber for Stalin online fx Bog&idé eller i din nærmeste boghandel.




Katy Hessel: Historien om kunst uden mænd

15 bøger der gør dig klogere

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ “En gave til alle os, der holder af kunst” – Kristeligt Dagblad

Kvindernes kunsthistorie er en rig og fascinerende historie, der hører til i den kunsthistoriske kanon på lige fod med de mandlige kunstnere. Men alt for længe er kvinderne blevet udeladt. Det gør kunsthistoriker Katy Hessel nu op med i denne bog, der tager læseren på en rejse gennem de største og vigtigste værker i historien om kunst – uden mænd.

Denne bog fortæller om nogle helt særlige kvinder i kunstens verden. Det er de vigtigste kvindelige kunstnere fra Renæssancen og1800-tallets USA, den hollandske guldalder og efterkrigstidens Latinamerika. Det er historien om, hvordan kvinderne brød med normerne, kom ind på kunstakademierne og var med til at forme kunstens verden. Dette er historien om kunst, som den aldrig er blevet fortalt før.

Du kan købe Historien om kunst uden mænd online fx hos Bog&idé eller i din nærmeste boghandel.




Anja C. Andersen: Det gådefulde univers

15 bøger der gør dig klogere

Stor gavebog med fantastisk billedmateriale.

Der sker hele tiden noget nyt og spændende inden for rumforskningen. I 2022 lykkedes det forskerholdet Event Horizon Telescope Collaboration at optage et billede af det sorte hul i Mælkevejen. James Webb Teleskopet leverer billeder af galakser, der ligger 13 milliarder lysår borte. De opdagelser, som den danske forsker Albert Sneppen har gjort omkring neutronstjerners sammenstød, kan måske bruges til at beregne universets udvidelseshastighed. I Det gådefulde univers giver Danmarks mest anerkendte astrofysiker et overblik over himmelrummet fra Solsystemet og ud til de fjerneste galakser og over universets udvikling fra Big Bang frem til i dag.Universet blev skabt for 13,7 milliarder år siden. Et lysår er ca. 9,5 billioner kilometer, og afstanden til de fjerne kvasarer er 12 milliarder lysår. Når man beskæftiger sig med universet, handler det om svimlende tidshorisonter og afstande; men Anja C. Andersen formår at gøre det uoverskuelige begribeligt. 

Du kan købe Det gådefulde univers fx hos Bog & idé eller i din nærmeste boghandel fra 4. december.




Linda Babcock, Brenda Peyser, Lise Vesterlund og Laurie Weingart: Nej-klubben

15 bøger der gør dig klogere

Nej-klubben er en praktisk guide til større ligestilling: Sådan frigøres kvinders karrierer fra arbejde, der ikke bliver belønnet. Nej-klubben blev stiftet af fire kvinder med endeløse to-do-lister og med det formål at få deres arbejdsliv under kontrol. Selv når de løb hurtigere end alle andre, var de stadig bagud i forhold til deres mandlige kollegers løn og karriereforløb.

Bogen afslører resultatet af mere end ti års banebrydende forskning: at kvinder overalt er belastet med “ikke-forfremmende arbejde”: planlægning af sommerfesten, screening af praktikanter, pleje af den tidskrævende klient eller simpelthen at hjælpe andre med deres arbejde.

Professorerne Linda Babcock, Brenda Peyser, Lise Vesterlund og Laurie Weingart dokumenterer, hvordan kvinder overalt udfører disse opgaver. Denne ubalance efterlader kvinder overbebyrdede og gør, at virksomhederne mister indtægter, produktivitet og ikke udnytter deres største talenter.

Du kan købe Nej-klubben online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.




Volodymyr Zelenskyj: Et budskab fra Ukraine

15 bøger der gør dig klogere

“En dag inden længe vil vi være sammen med vores kære igen. Vores flag vil vaje over de besatte byer igen. Vores nation vil blive genforenet, og der vil igen være fred. Og verden vil ikke længere drømme i sort og hvidt. Den vil kun drømme i blåt og gult.” Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj

Præsident Volodymyr Zelenskyj har personligt udvalgt seksten vigtige taler, der belyser Ukraines historie siden 2019, samt skrevet en gribende introduktion om hvad han har lært om sig selv og om Ukraine, siden begyndelsen af den russiske invasion. Det er historien om en nation, der forsvarer sig mod russisk aggression. Og det er historien om et folk, der på vegne af verden kæmper for demokrati. Frem for alt er det et kampråb om at rejse os og kæmpe for frihed. Hvis ikke nu, hvornår så?

Volodymyr Zelenskyj blev valgt som præsident i 2019 og har stået i spidsen for kampen mod den russiske invasion siden februar 2022. Dette er den eneste bog, der er autoriseret af præsident Zelenskyj. Alle præsidentens indtægter fra bogen går ubeskåret til United24, hans eget initiativ til at skaffe donationer til Ukraine.

Du kan købe Et budskab fra Ukraine online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.




Anders Lindemann: Kelvins krig

15 bøger der gør dig klogere

Da journalisten Anders Lindemann finder en pistol fra 2. Verdenskrig i sin afdøde morfars arbejdsværelse, beslutter han sig for at gå på jagt i efter en glemt forfatters livshistorie. Den viser sig at være mindst lige så eventyrlig og tragisk som en roman.

Vi følger Kelvin Lindemann fra starten af livet i Sibirien, hvorfra familien må flygte fra den russiske revolutions ødelæggelser. I Danmark iscenesætter den unge Kelvin Lindemann sig som en mediestjerne i jazztidens København og bliver en prisbelønnet forfatter. For at få inspiration drager han på farlige rejser ud i et Europa plaget af kaos, borgerkrig og nazismens fremmarch. Han går med i modstandsgruppen Holger Danske og må flygte fra den tyske besættelsesmagt efter et drabsforsøg. Men da han søger beskyttelse fra nazisterne, begynder hans glansfulde facade at krakelere. For Kelvin Lindemanns fortid gemmer på hemmeligheder og skyggesider, som hans fjender kan bruge imod ham.

Denne bog opruller for første gang historien om en af dansk litteraturs mest dramatiske karakterer.

Du kan købe Kelvins krig online fx hos Bog & idé eller i din nærmeste boghandel.




Annasophia Petri Holm: Alt det vi ikke ser

15 bøger der gør dig klogere

Vil du gerne tiltrække det, du ønsker dig? Få styr på dine tankemønstre? Slippe bekymringerne? Lære at sætte grænser? Skabe nye vaner og blive mere nærværende? Og har du fornemmelsen af “noget større”, som leder dig på vej?

Lær, hvordan du kan blive en bedre version af dig selv ved at få kontakt til din spirituelle side med denne bog, som er en introduktion til spiritualitetens verden og dens værktøjer.

Igennem seks kapitler leder Annasophia Petri Holm dig gennem de mange spirituelle veje og konkrete redskaber så som astrologi, tarotkort, numerologi og meditationsteknikker. Bogen er fuld af øvelser, ritualer og gode råd, som hjælper dig med at styrke forbindelsen til din egen spiritualitet, så du kan opnå større balance i livet.

Du kan købe Alt det vi ikke ser online fx hos Bog & idé eller i din nærmeste boghandel




Tina Ibsen: Mars

15 bøger der gør dig klogere

Mennesket har altid været optaget af Mars. Planeten kan som én af de eneste ses med det blotte øje fra Jorden, og helt fra Galileis opfindelse af teleskopet i 1600-tallet og frem til nu er det blevet debatteret, om der er eller har været liv på Mars.

Mars er afbildet på 70.000 år gamle hulemalerier i Botswana og fascinerer stadig den dag i dag, hvor 600.000 danskere i 2021 fulgte med i live-sendingen af roveren Perseverances landing på Mars.

I den rigt illustrerede bog gennemgås myterne om den røde planet, Mars-forskningens historie, de unikke geologiske og atmosfæriske forhold på planeten, vores missioner til Mars og den imponerende teknologi, der ligger bag opsendelserne af rumsonder og rovere – og ikke mindst det store spørgsmål: Er der liv på Mars – og kan mennesket bo der engang i fremtiden?

Du kan købe Mars online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.




Thomas Thaulov Raab: Menneskedyret

15 bøger der gør dig klogere

Hvordan endte et dyr med at skabe civilisationer, udvikle sprog og tæmme andre dyrearter?

Gennem årtusinder har mennesket forsøgt at forstå denne sære dobbelthed. Svaret er, at vi mennesker har tæmmet os selv for at blive til det, vi er i dag.

I bogen Menneskedyret – hvordan vi tæmmede os selv og blev Jordens mest utrolige dyreart kortlægges årtiers forskning i udviklingen af de genetiske, fysiske og mentale fordele, som gjorde, at vi endte som den eneste tilbageværende menneskeart.

Du kan købe Menneskedyret online, fx hos Bog & Idé, eller i din nærmeste boghandel.




Christina Copty: Partner, løgner, elsker, krænker

15 bøger der gør dig klogere

Christina Copty har skrevet en bog til dig, der gerne vil blive klogere på, hvad et psykisk voldeligt parforhold er. Bogen kan hjælpe til at se, om du selv, eller en du kender, er i et psykisk voldeligt forhold. Den giver også gode råd til at håndtere den vold, som man selv eller ens børn bliver udsat for, og den giver en håndsrækning til at bryde fri af det destruktive parforhold og til tiden efter et brud.

Psykisk vold udøves af mennesker, der føler sig berettigede til at handle uden hensyntagen til deres nærmeste, som forventer, at det udelukkende er deres behov, der skal respekteres og tilgodeses – og det har store konsekvenser for den, der er udsat for det.

Oplever du, at du og din partner har vidt forskellige oplevelser af, hvordan virkeligheden i parforholdet ser ud? Fordrejer din partner sandheden, og vil han eller hun kontrollere dig og have magten i forholdet? Så er dit parforhold måske præget af psykisk vold.

Du kan købe Partner, løgner, elsker, krænker online, eller i din lokale boghandler.




Asser Amdisen: En ualmindelig og kortfattet europahistorie

15 bøger der gør dig klogere

På knap 300 sider føres læseren gennem 3000 års europahistorie – fra oprindelsen af Europa til et kontinent, som endnu en gang er i krig. Vi hører om de gamle grækere, romere og krigen i Troja. Om vikinger, riddere og korstog. Om pest, paver og kirkens rolle. Om renæssancen og den knap så mørke middelalder. Om revolutioner, verdenskrige og jerntæpper. Om oprør, opgør og unioner. Om vækst, velfærd og nye kriser.

Veloplagt og uden filter leverer Asser Amdisen sin version af vores fælles fortælling uden at gå af vejen for en god myte eller saftig sladder fra svundne tider. Det er sjov, underholdende og oplysende europahistorie, som gerne må både ophidse, provokere og begejstre undervejs.

Du kan købe En ualmindelig og kortfattet europahistorie online, fx. hos Bog&ide, eller i din nærmeste boghandel.




Frej Prahl: Plads til kærligheden

15 bøger der gør dig klogere

Kærligheden sættes i den grad under pres i et parforhold, når børnene melder sin ankomst. Psykolog og parterapeut Frej Prahl giver i bogen et indblik i de mest almindelige problemer, forældre oplever, og hvordan det kan lade sig gøre at forblive kærester på trods.

Denne bog giver nøglen til at forstå, hvad konflikterne egentlig handler om og hvordan forældre kan komme tættere på hinanden igen. Med inspiration fra emotionsfokuseret parterapi, den nyeste og mest underbyggede metode indenfor parterapi, viser Frej, hvordan forældre finder vej til de mere grundlæggende længsler, som gemmer sig under konflikterne. Sidst men ikke mindst gives der et kvalificeret bud på, hvordan det er muligt at fastholde den seksuelle lyst midt i alt presset.

Du kan købe Plads til kærligheden online hos fx Gucca eller i den nærmeste boghandel.




Hans Petter Hougen: 117 måder at dø på

15 bøger der gør dig klogere

Gennem et langt liv som retsmediciner har Hans Petter Hougen set lidt af hvert – både indenfor naturlige og mindre naturlige måder at komme af dage på. I denne bog gennemgår han de drabsmetoder, der findes: Skud, kvælning, skarp vold eller stump vold. Dertil kommer mere sjældne, men også spektakulære måder som for eksempel gift, rovdyr og eksplosioner.

Gennem bogen kommer Hans Petter Hougen med eksempler fra sit arbejde på Retsmedicinsk Institut i København og fra sin oplæring i Miami. Han tager os med ud til findesteds- og gerningsstedsundersøgelser og svarer på spørgsmål som: Hvordan finder retsmedicineren frem til en dødsårsag? Hvordan kan retsmedicinerens konklusioner hjælpe politiets efterforskning? Kan et drab kamufleres som ulykke eller naturlige årsager, og hvordan afslører retsmedicineren det?

Du kan købe 117 måder at dø på online fx Gucca eller i din nærmeste boghandel.




Girls Just Wanna Have Impact Funds

15 bøger der gør dig klogere

Efter bestselleren “Girls just wanna have funds” er stifterne af Female Invest tilbage med denne ultimative guide til, hvordan du tjener penge og samtidig gør verden til et bedre sted. 

Female Invest-trioen forklarer, hvad der kendetegner bæredygtige investeringer, og de lærer dig at vurdere, om aktier, investeringsfonde og obligationer reelt er ansvarlige, etiske og grønne, eller bare foregiver at være det. 

Med denne bog bliver du i stand til at placere dine finanser i initiativer, som både gavner din egen formue og sætter et positivt aftryk på verden – og du behøver hverken at være rig eller ekspert for at komme i gang.

Du kan købe Girls just wanna have impact funds online hos fx Bog&Idé eller i din nærmeste boghandel.

Tak fordi du tjekkede vores liste med bøger der gør dig klogere.

Bøger der gør dig klogere – for børn!

Har du et barn, der brænder for fakta og forklaringer? Så kan Carlsens nye serie “Er du rigtig klog”, blive det nye hit – enten til højtlæsning eller selvlæsning.

Læs mere om bøgerne her

Bøger der gør dig klogere
Bøger der gør dig klogere fra Carlsens serie “Er du rigtig klog”