Krimi

4 nervepirrende krimier du ikke vil gå glip af til efteråret

Er du spændt på hvilke nye krimier du skal kaste dig over til efteråret? Efterårets bogsæson banker på døren, og vi tør godt love at efteråret bliver et sandt slaraffenland. Du vil simpelthen ikke gå glip af disse fire nye krimier!

 

1. Stefan Ahnhem: Motiv X


Ny, selvstændig krimi i Fabian Risk-serien.

Et mord med racistiske undertoner sætter gang i et større efterforsknings-arbejde hos politiet i Helsingborg.

Datteren Matilda ligger i koma efter et skuddrama, og Fabian Risk har travlt med at bringe sin familie på fode igen. Men da en ung syrisk dreng bliver brutalt myrdet og flere mord følger, må han tilbage på arbejde. Han og kollegerne kastes ud i en kamp mod tiden på jagt efter gerningsmændene. Samtidig kommer Fabian i besiddelse af information, som hans afdøde kollega efterlod sig; information, der giver Fabian viden om forhold på stationen, der kan få fatale konsekvenser for alle.

LÆS OGSÅ: Stefan Ahnhem fornyer den svenske krimi.

Motiv X udkommer 28. september 2018.


2. Guillaume Musso: Et atelier i Paris

Guillaume Musso har endnu engang skrevet en fængslende thriller, som denne gang tager læseren med ind i en fascinerende og mystisk kunstverden.

Et atelier i Paris er en selvstændig fortsættelse af Opkald fra en engel, hvor vi endnu en gang skal følge kriminalbetjenten Madeline. Romanerne kan sagtens læses uafhængigt af hinanden.

Madeline er kriminalbetjent i London og rejst til Paris for at være lidt alene og genfinde roen i sit liv. På grund af en misforståelse er hun dog nødt til at dele udlejningshus med forfatteren Gaspar, som er ankommet fra USA for at skrive i ro og fred.

Huset inklusiv atelier har tilhørt den berømte maler Sean Lorenz, som er død et år forinden og hvis malerier siden er forsvundet. Da både Madeline og Gaspard er fascineret af Lorenz’ talent og triste skæbne, beslutter de sig for sammen at opspore de meget omtalte billeder. Ingen af dem kunne dog have forudset, hvilke prøvelser de må igennem for at afdække hemmelighederne om Sean Lorenz.

Et atelier i Paris udkommer 1. oktober


 

3. Michael Katz Krefeld: Mørket kalder

Efter at have koncentreret sig om at skrive om detektiven Thomas Ravnsholdt i den succesfulde Ravn-serie i en årrække er Michael Katz Krefeld nu klar med en “stand-alone” krimi.

Mørket kalder er en højspændt thriller o overgreb på kvinder og om selvtægt. En storbykrimi der kommer ind i sjælens allermørkeste afkroge.

Efter et brutalt overfald på en ung pige, ønsker Politikommissær Cecilie Mars at skabe retfærdighed, der hvor loven ikke slår til. Men snart får hendes handlinger uforudsigelige konsekvenser og vækker onde kræfter til live.

Michael Katz Krefeld fortæller selv: “Det er en historie, som jeg længe gerne har ville skrive og som i den grad, har taget pusten fra mig det seneste år. Den er barsk! Jeg glæder mig rigtig meget til, at kunne dele den med jer og jeg håber, at I vil tage godt i mod Cecilie.”

LÆS OGSÅ: Alt om Michael Katz Krefelds Ravn-serie

Mørket kalder udkommer 26. oktober 2018.


4. Steffen Jacobsen: Ghostwriter

Steffen Jacobsen er nu klar med 5. selvstændige bind i den bedstsælgende krimiserie om det umage makkerpar, der består af politikommisær Lene Jensen og privatdetektiv Michael Sander.

Direktøren for en af verdens førende insulinproducenter hyrer en ghostwriter til at skrive sin biograf, hvori han vil dele en sprængfarlig hemmelighed. Et forskerhold, som testede et præparat mod sneglefeber i Etiopien, observerede at præparatet var virksomt mod diabetes. En fuldstændig revolutionerende opdagelse med ufattelige økonomiske konsekvenser for medicinalindustrien. Under direktørens første møde med ghostwriteren bliver begge myrdet, og notesbogen med forskningsresultaterne forsvinder.
Politikommissær Lene Jensen og privatdetektiv Michael Sander sættes på sagen.

LÆS OGSÅ: Steffen Jacobsen: Fra læge til krimiforfatter.

Ghostwriter udkommer 9. november 2018

 


Fik du læst sommerens nervepirrende krimier?

 

Spændende, intens og overraskende krimi

★★★★★★ “En fabelagtig, vanvittig spændende, velskrevet og sindssyg god krimi!” – LIVET I DUKKEHUSET

★★★★★★ – BOGFIDUSEN

En dreng er forsvundet fra sin skole. Journalisten Heloise Kaldan tager derhen, og i skolegården møder hun sin nære ven, efterforskeren Erik Schäfer. Drengen Lukas dukker ikke op, men det gør hans telefon. Den afslører, at Lukas er besat af pareidolia: Det fænomen, at vi ser ansigter i tilfældige ting. Særligt et foto af en ladeport, der ligner et ansigt, påkalder sig opmærksomhed. Er det her, Lukas er?

LÆS OGSÅ: Hvad er Mercedes-snittet?

Mercedes-snittet er Anne Mette Hancocks anden roman. Hun debuterede sidste år med Ligblomsten og fik prisen som årets debutant af det danske kriminalakademi.

Køb Mercedes-snittet  i din lokale boghandel eller online her.

Berusende, mørk og uundgåelig pageturner

forårets bedste krimier, domestic noir, filmatisering, kvinden i vinduet, aj finn, krimi

★★★★★ – “En mesterlig krimi” – FYENS STIFTSTIDENDE

❤ ❤ ❤ ❤ ❤ ❤ – CATS, BOOKS AND COFFEE

Er du til domestic noir, kan du godt glæde dig, for dette er en af de bedste af slagsen.
Da Kvinden i vinduet udkom i USA var filmrettighederne allerede solgt. Men det er også med rette for bogen byder på psykologiske gys, en utilpasset og lidt usympatisk hovedperson, en utilregnelig fortæller – kort sagt ALT det bedste, vi elsker i domestic noir genren.

Anna Fox bor alene i sit store hus i New York. Hun får angstanfald ved tanken om at gå udenfor, og får dagene til at gå med at se gamle sort-hvid film, chatte på nettet, drikke (lidt for meget) vin og udspionere sine naboer.

Overfor bor den perfekte familie,  men en aften, ser Anna moren i huset falde om med en kniv i brystet. Chokeret ringer hun efter politiet og forsøger at gå ud og skaffe hjælp. Men da hun åbner døren, sortner det for hendes øjne. Efterfølgende er det, som om intet er sket. Der er intet lig, ingen tilskadekomne, ingen sørgende familiemedlemmer. Politiet noterer sig, at Anna er psykisk ustabil. Hendes lille, afgrænsede verden smuldrer langsomt, for hvad er sandheden?

☞ Læs de første 5 kapitler af Kvinden i vinduet

Du kan købe Kvinden i vinduet online her eller i din lokale boghandel.

En foruroligende fortid og en hæsblæsende menneskejagt i vildmarken

❤ ❤ ❤ ❤ ❤ “Dødspændende … fængslende til sidste punktum” – POLITIKEN

★ ★ ★ ★ ★ ★  – EKSTRA BLADET 

Helena bor med sine forældre langt ude i Michigans marskland, hvor de lever uden kontakt med andre mennesker.

Men familien har en hemmelighed: Faderen kidnappede moderen, da hun var teenager og har siden holdt dem isoleret fra omverdenen.

Da Helena og hendes mor slipper fri, bliver hendes far sendt i fængsel, men flygter 15 år senere.

Karen Dionne har skrevet en thriller, der begynder efter det, der normalt er det dramatiske højdepunkt: en kidnapning, og Dionnes plot tager herfra et par tvists og slutter med en hæsblæsende menneskejagt.

Læs også: Jeg flyttede ud i den vilde natur med en nyfødt.

Du kan købe Dyndkongens datter online her eller i din nærmeste boghandel.

Hæsblæsende pageturner

❤ ❤ ❤ ❤ ❤ ❤ – FEMINA

❤ ❤ ❤ ❤ ❤ – “En helstøbt, fascinerende og yderst spændende krimi” – KRIMIHJERTE

Lone Theils er tilbage med en page-turner af en krimi.

En professor findes bestialsk myrdet på en kirkegård.

Kort efter findes det maltrakterede lig af en lille dreng i Themsen.

London-korrespondent Nora Sand har mistanke om, at begge mord har forbindelse til en celeber skilsmissesag mellem en dansk reality-stjerne og en russisk oligark, der slås om forældremyndigheden over deres søn. Men har Nora for en gangs skyld gabt over mere, end hun kan klare? Jagten på sandheden bringer hende ud i de allermørkeste afkroge af London, dér hvor sort magi hersker.

Heksedrengen er tredje bog i Lone Theils’ bestsellerserie om den danske journalist Nora Sand.

☞ Læs mere om Nora Sand serien  

Læs Heksedrengen hvis du: elsker en pageturner af en krimi fyldt med action, spænding og som også indeholder en sidehistorie om hovedpersonen.

Heksedrengen kan købes online her eller i den nærmeste boghandel