Romaner

25 romaner til dig der elsker USA

amerikanske romaner, amerikansk litteratur

Amerikanske romaner er fantastiske. Særligt dem, der zoomer ind og beskriver en periode i historien, et bestemt miljø og samfundsklasse.
Vi har her fundet 25 meget forskellige amerikanske romaner frem til dig, der alle beskriver miljøer og perioder i USAs historie.

Her er alt fra New Yorks kunstnermiljøer, raceforskelle i syden, det vilde vesten, erotiske eventyr, kulinariske oplevelser til dannelsesromaner, forviklinger i ægteskabet, vagabonder og kvindefrigørelse.

Se alle romanerne til salg lige her

Spring hen til de romaner der taler til din geografiske smag:
Spring til New York og omegn
Spring til Sydstaterne
Spring vestpå eller til Californien
Spring til midtstaterne
Spring til en rejse rundt

New York og omegn

Elsker du “New Yorker-romaner”, og er du kæmpe fan af Paul Auster, Siri Hustved?

Her har vi samlet en række bøger om kunstnerlivet, om at gøre karriere, om kvindefrigørelse og om at få familien og ægteskabet til at fungere.

Paul Auster: 4 3 2 1

murstensroman sommerlæsning

★★★★★ – BØRSEN 

★★★★ – JYLLANDS-POSTEN

“Fans af Paul Auster vil elske 4 3 2 1” – DAGBLADET INFORMATION

“Paul Austers største, mest hjerteskærende og overbevisende roman … Auster tryllebinder med sit sitrende sprog” – LITTERATURSIDEN.DK 

Paul Austers nye roman 4 3 2 1, er fire parallelle fortællinger samlet på 968 sider!

4 3 2 1 er fortællingen om Archibald Isaac Ferguson der bliver født i 1947 i New Jersey. Han er eneste barn af Rose og Stanley Ferguson, og fra det øjeblik han kommer til verden, tager familien Fergusons liv fire samtidige og uafhængige retninger.

I løbet af romanen kan man altså læse fire versioner af Archibalds liv. I alle fire versioner bliver Archibald tryllebundet af den skønne Amy, og hver af de fire versioner af Archibald får hver deres unikke relation til hende. Følg Archibald i medgang og modgang og nyd de forskellige liv.

Læs mere om 4 3 2 1 her.

Du kan købe Paul Austers 4 3 2 1 her eller hos din lokale boghandler.

Du kan læse e-bogen på Bookmate.

Stephanie Danler: Sødbitter

★★★★★ “Har du nogensinde arbejdet i restaurationsbranchen, som afrydder, opvasker, bartender, kok, eller tjener. Læs bogen. Har du nogensinde haft et forhold til nogen, som har arbejdet i restaurationsbranchen? Søn, datter, mand, kone, kæreste, kusine? Læs bogen.” – POV

“En af de helt gode bøger til sommerferien” – Femina

Sødbitter har været en af de helt store samtaleemner i New Yorks læsekredse, siden den udkom i USA sidste sommer. Nu er den endelig udkommet på dansk, og hvis du ikke var sulten, før du begyndte at læse, kan du forvente en rumlende mave og en pludselig lyst til lækker mad og vin.

Tess ankommer til New York med et brændende ønske om at høre til et sted. Hun får et eftertragtet job som tjener på en eksklusiv restaurant. Hun er så grøn, at hun aldrig har smagt en østers og må nu lære de forskellige arter og at værdsætte at spise terrine af svinehoved.

Tess’ appetit på mad vækkes, og læseren trækkes med ind i den kaotiske og fascinerende restaurations-branche og dennes mørke bagside og får et indblik i det vilde liv, der starter efter lukketid.

Du kan købe Sødbitter her eller i din lokale boghandel.

Du kan læse Sødbitter på Bookmate.

Se en læseguide til Sødbitter.

Mary Mccarthy: Gruppen

“En udsøgt fornøjelse … stadig uhyggeligt aktuel” – Weekendavisen

Gruppen er en moderne klassiker, som sendte chokbølger igennem den litterære verden, da den første gang udkom i 1963. Den strøg op på New Yorks bestsellerliste og blev der i to år. Samtidig blev bogen forbudt i Australien, Italien og Irland.

Hvad var det, der var så chokerende ved bogen? Gruppen var ikke en typisk “kvindebog”, men snarere en troværdig og ærlig bog om kvinder og kvindefrigørelse. Inkluderende ærlige beskrivelser om sex og en kvindes første orgasme.

Gruppen handler om otte unge kvinders liv i 1930’ernes USA. Efter studietiden mødes de i New York i anledning af en af kvindernes bryllup, og syv år senere samles den igen til samme kvindes begravelse. Kvinderne er fulde af gåpåmod, de vil leve et uafhængigt liv og realisere sig selv på deres egne præmisser.

Bogen inspirerede Candace Bushnell til at skrive Sex and the City.

Du kan købe Gruppen her eller i din lokale boghandel.

Du kan læse Gruppen på StorytelBookmate og Mofibo.

Carol Rifka Brunt: Lad ulvene komme

♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ “Bevægende læsning” – Femina

En skøn roman om venskab, kærlighed, sorg, familiebånd og hemmeligheder, som i 2013 blev kåret til at være en af årets bedste bøger.

1987. Den eneste, der nogensinde rigtigt har forstået fjortenårige June, er hendes onkel, den anmelderroste maler og kunstner, Finn. June er genert og holder sig for sig selv i skolen, men hos Finn kan hun slappe af – han er hendes gudfar, hendes fortrolige og bedste ven.

Da Finn dør alt for ung af en mystisk sygdom, som hendes mor knapt kan tale om, bliver Junes verden vendt op og ned. Men Finns død bringer et nyt bekendtskab ind i Junes liv, og hun finder langsomt ud af, at hun ikke er den eneste, der savner Finn.

Du kan købe Lad ulvene komme her eller hos din lokale boghandler.

Du kan læse e-bogen på Storytel, Bookmate og Mofibo.

Lauren Groff: Skæbne og hævn

♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ – “Et mesterværk” – Femina

♥ ♥ ♥ ♥ ♥ – “Skarp og underholdende roman” – Politiken

★ ★ ★ ★ ★ – “Dragende dejlig og drillende bedragerisk” – Berlingske

Skæbne og hævn blev pludselig meget synlig, da præsident Obama udråbte den som sin yndlingsbog.

Det er en fantastisk fortælling om kærlighed, løgne og hemmeligheder i et tilsyneladende lykkeligt ægteskab.
Lotto og Mathilde bliver stormende forelsket på college og kort efter gifter de sig. Som 22-årige er de smukke, glamourøse og med storslåede fremtidsudsigter. Ti år senere ser vennerne stadig med misundelse på deres liv og ægteskab.
Med en ildevarslende gysen, rystende afsløringer og twists går det dog op for læseren, at forholdet er mørkere, mere kompliceret og usædvanligt end det ser ud.

Køb Skæbne og hævn her eller hos din lokale boghandler

Du kan læse Skæbne og hævnBookmate.

Garth Risk Hallberg: Byen Brænder

★ ★ ★ ★ ★ – “Det er vanskeligt at løsrive sig fra Garth Risk Hallbergs ’fortælletekniske mesterskab,’ før sidste side er vendt.” – Jyllands Posten  

En storslået roman om kærlighed, forræderi og tilgivelse.

New York, 1976. Byen forbereder sig på nytårsaften.

Da klokken nærmer sig midnat, bliver en ung kvinde skudt i Central Park. Opklaringen af skudepisoden påvirker flere menneskers liv og fletter deres skæbner sammen. Da den legendariske strømafbrydelse et halvt år senere den 13. juli 1977 mørklægger New York og kaster byen ud i halvandet døgns kaos, forandres deres liv uigenkaldeligt.

Du kan købe Byen brænder her eller i din lokale boghandel

 Du kan læse e-bogen på Bookmate.

Se en læseguide til Byen brænder

Matthew Thomas: Vi er ikke os selv

murstensroman sommerlæsning

“En af de bedste romaner, du kommer til at læse i år” – NEW YORK TIMES BOOK REVIEW

En episk historie om en families kamp for lykke gennem 50 års samtidshistorie.

Den irske immigrant Eileen vokser op i et dysfunktionelt hjem i Queens. Da hun møder Ed, tror hun, at hun har fundet den perfekte partner: en mand, der kan opfylde hendes sociale ambitioner. Da de bliver gift, går det dog hurtigt op for Eileen, at parrets ambitioner ikke er ens.

Samtidig bliver Ed mere og mere mærkelig, og det viser sig, at han i en alder af kun 51 har fået Alzheimers.

Du kan købe  Vi er ikke os selv her eller i din lokale boghandel.

 Du kan læse e-bogen på Storytel og  Bookmate.

Siri Hustved: Den flammende verden

♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥Noget af det bedste jeg har læst i nyere tid” – Femina

Flyder over af vildskab, humor og vid – Weekendavisen

En fascinerende og enestående fortælling om den fiktive kunster, Harriet Burden.

Professor Hess sætter sig for at skrive en antologi om den nu afdøde kunstner, og han samler derfor notebøger, dagbøger, magasiner og artikler, som samlet giver et billede af Burdens karakter.

Gennem opdagelsen af Harriet Burden, behandles der emner som kønsroller i kunsten, identitet, kunst og kvindelighed.

Du kan købe Den flammende verden her eller i din lokale boghandel

Don Delillo: Zero K

♥ ♥ ♥ ♥ ♥Fremragende og yderst vedkommende” – Politiken

 “Zero K er ekstremt langt ude, men alligevel utrolig tæt på. Og er samtidig DeLillos stærkeste roman i årevis. Ja, i årtier.” – BERLINGSKE

En mesterlig skildring af livet og kampen mod døden fra den litterære aldrende pionær Don Delilo.

Jeffreys far, Ross, er mangemilliardær og gift med den yngre kvinde, Artis, som er uhelbredeligt syg. Ross er hovedinvestor i et afsides liggende og hemmeligt kompleks, hvor alvorligt syge mennesker fryses ned i håbet om, at de kan vende tilbage til livet den dag, hvor medicinske fremskridt ville kunne kurere dem. Jeffrey slutter sig til Ross på komplekset for at sige farvel til sin stedmor, inden hun fryses ned, da Ross fortæller, at han har i sinde at følge med hende og lade sig fryse ned.

Køb Zero K her eller hos din lokale boghandler.

Du kan læse Zero K på Bookmate og Mofibo.

Sydstaterne

Er du til bøger om sydstaternes varme, hvor høflighedsfraserne ligger dybt indgroet men hvor raceforskelle er lige uden overfladen? Her præsenterer vi fire bøger, der foregår i USA mellem 1930’erne og 1970’erne.

Donna Tartt: Den lille ven

Den lille ven er skrevet af den prisvindende forfatter Donna Tartt som vandt Pullitzerprisen et par år siden for Stillidsen.

Den lille ven er Donna Tartts anden roman og finder sted i USA’s sydstater. Da Harriet var spæd blev hendes bror Robin fundet kvalt ude i familiens have. Nu er Harriet 12 år og hun er bekymret og nysgerrig og beslutter sig  sammen med sin bedste ven Hely at undersøge sin storebrors død.

Køb Den lille ven her eller hos din lokale boghandler

 Du kan læse Den lille ven på Bookmate og Mofibo.

Harper Lee: Dræb ikke en sangfugl & Sæt en vagtpost ud

  

“Skelsættende klassiker” – Kristeligt Dagblad om Dræb ikke en sangfugl

“En nydelse, en åbenbaring og en ægte litterær begivenhed” – Information om Sæt en vagtpost ud

Harper Lees fantastiske pullitzer-prisvindende klassiker og fortsættelsen der kom 50 år efter om racer og samfundsklasser i de amerikanske sydstater i 1930’erne og 1950’erne.

Den lille sydstatsby Maycomb er fyldt med fordomme, vold og hykleri, så da byens respekterede sagfører, Atticus Finch, påtager sig forsvaret af en sort mand, der er anklaget for at have voldtaget en hvid kvinde, får det store konsekvenser for den lille by. Set gennem øjnene på den niårige Scout Finch udforsker Harper Lee med hjertevarmende humor de voksnes irrationelle holdninger til racespørgsmålet i 1930’ernes Alabama.

Køb bøgerne her eller i din lokale boghandel.

 Du kan læse e-bøgerne på Storytel og Bookmate.

Se en læseguide til Dræb ikke en sangfugl.

Carson Mccullers: Hjertet er en ensom vandrer

“Sikke en storslået roman .. Et mesterværk” – Weekendavisen

Hvis Dræb ikke en sangfugl gav dig smag for læsning om sydstaterne og raceforskelle, kan jeg også anbefale Hjertet er en ensom vandrer, som oprindeligt blev udgivet i 1940.

Carson Mccullers regnes som en af USA’s mest betydeligste forfattere på linje med netop Harper Lee og Truman Capote.

I den bevægende roman tegnes der et fantastisk portræt af skæbner på samfundets bund, der alle bærer en følelse af dyb ensomhed. Vi stifter bekendtskab med en håndfuld mennesker, der på fineste vis beskriver de fattige og de glemte i et samfund, der var præget af raceforskellene i de amerikanske sydstater.

Du kan købe Hjertet er en ensom vandrer her eller i din lokale boghandel.

 Du kan læse e-bogen på Storytel og Bookmate.

Vestpå og Californien

Denne samling af bøger indeholder alle karakterer, der er grænsesøgende. Uanset om det er på grund af alder, rastløshed, lidenskab og seksualitet eller jagten på sin egen identitet. Samtidig nydes det vestlige billede af USA som en fantastiske baggrund.

John Williams: Butcher’s crossing

★ ★ ★ ★ ★ – Gribende og velfortalt … meget bedre kan det ikke gøres – Berlingske

★ ★ ★ ★ ★ – Ret så vild og ret så velskrevet – Børsen 

I 1873 opgiver Will Andrews sine universitetsstudier ved Harvard og tager vestby. Han ender i en lille flække ved navn Butcher’s Crossing i Kansas.

Byen er fuld af rastløse mænd der kun er interesseret i at få fat på hurtige penge og bruge dem endnu hurtigere. En af dem er Miller, som Will bliver venner med. Miller fortæller om en stor bisonflok, der vetner på at blive nedslagtet og Will lader sig overtale til at deltage og finansiere en ekspedition til bisonflokken.

Det bliver en hård og anstrengede rejse, og når de vender tilbage er verden – og ikke mindst dem selv – forandret for evigt.

Du kan købe Butcher’s crossing her eller i din lokale boghandel.

 Du kan læse e-bogen på Bookmate.

Pamela Moore: Chokolade til morgenmad

Chokolade til morgenmad er en skøn coming-of-age roman og en bevægende beretning om teenageres tilgang til den første kærlighed, sat i USA i 1950’erne.

15-årige Courtney har følelser for en kvindelig lærer på hendes kostskole. Da det ikke ender godt, flytter Courtney hjem til sin mor i Hollywood. Her sætter hun sig for at lære alt at kende hurtigt fra dry martinier til en passioneret affære med en ældre mand.

Du kan købe Chokolade til morgenmad her eller i din lokale boghandel.

 Du kan læse e-bogen på StorytelBookmate.

James M. Cain: Postbuddet ringer altid to gange

Postbuddet ringer altid to gange er en klassiker og sikrede James M. Cain en plads i amerikansk litteraturhistorie, med sin debutroman fra 1934.

Der er vold og erotik på spil i denne noir om et samfund på fallittens rand og mennesker i moralsk opløsning.

Den unge dagdriver Frank Chambers gør stop ved en diner i det sydlige Californien. Dineren bestyres af den unge og smukke Cora samt hendes væsentligt ældre mand, Nick.

Da Frank og Cora indleder et lidenskabeligt forhold, beslutter de sig at skaffe hendes mand af vejen. De begynder at planlægge hans død, men det er en løsning, der kommer til at skabe flere problemer for parret, da mordet efterforskes.

Du kan købe Postbuddet ringer altid to gange her eller i din lokale boghandel.

Du kan læse e-bogen på Bookmate og Mofibo.

 

Emma Cline: Pigerne

 

Pigerne læses som en drømmende pageturner” – WEEKENDAVISEN

En meget anmelderrost roman der er løst baseret på historien om Charles Manson og de kvinder, der fulgte ham i slutningen af 1960’erne i Californien. Mansons kvindelige følgere gik meget langt for ham – helt til mord.

Den unge pige Evie bliver i sommeren 1969 tiltrukket af en gruppe piger, hvis vildskab og sammenhold virker dragene. Gruppen ledes af en utrolig karismatisk mand ved navn Russell, og han kan få pigerne til at gøre alt. Først efter det er for sent, går det op for Evie, at det kan få skæbnesvangre konsekvenser.

Køb Pigerne her eller i din lokale boghandel.

 Du kan læse e-bogen på Storytel, Bookmate og Mofibo.

Midtstaterne

Nathan Hill: Niksen

murstensroman sommerlæsning

♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ “Sublim roman” – POLITIKEN

“Formiddabelt underholdende” – WEEKENDAVISEN

Satirisk og bevægende roman, som begejstrede anmelderne og vores læseklub tidligere på året, og som vil give dig alle tiders sommerlæsning.

Da Samuel var lille forlod hans mor pludselig hjemmet. Tyve år efter dukker hendes navn op i medierne, som beskriver Faye som en radikal hippie med en fortid i Chicagos protestbevægelse i 1968. Men så vidt Samuel ved, var hans mor en helt almindelig pige fra Iowa.

Da Samuel går i gang med at grave i sin familiehistorie, finder han hemmeligheder, der tvinger ham til at se sin mor – og sig selv – i et nyt lys.

Hent en læseguide til Niksen her.

Du kan købe Niksen her eller hos din lokale boghandel.

 Du kan læse e-bogen på Storytel, Bookmate og Mofibo

John Williams: Stoner

Et fascinerende, velskrevet og rørende romant om identitet, om livet og om de valg, vi træffer fra den amerikanske forfatter John Williams.

Stoner blev første gang udgivet i USA i 1965 og siden genudgivet i 2006 hvor den toppede på bestsellerlisterne verden over.

William Stoner bliver i slutningen af det nittende århundrede født ind i en fattig bondefamilie i Missouri, USA. Som ung går han på landbrugsskole, men drages af litteraturens verden. Han vælger det akademiske liv som lærer, hvor bøgerne forbliver hans faste holdepunkt – også når modgang og skuffelser truer med at ødelægge hans tilværelse og karriere.

Du kan køber Stoner her eller i din lokale boghandel.

Du kan læse e-bogen på Storytel, Bookmate og Mofibo

På en rejse rundt

Disse bøger tager dig med rundt på en rejse i landet sammen med bogens hovedperson(er).

Audrey Carlan: Calendar girl

Den ultimative binge-læsning til at tage med på stranden. Audrey Carlans erotiske Calendar girl-serie består faktisk af 12 bøger, som følger hver af årets måneder – men for nemhedens og læsbarhedens skyld har vi delt bøgerne op i fire paperbacks.

Da hendes far kommer i en voldsom spillegæld beslutter Mia at blive en eskortpige, så hun hurtigt kan hjælpe sin far. Missionen er enkelt: Hver måned rykker hun til en ny by, hvor en ny mand venter. Men kærlighed er ikke en del af kontrakten, og det bliver svært når følelserne kommer i klemme.

Du kan købe Calendar girl serien her eller hos din lokale boghandler.

Du kan læse e-bøgerne på Storytel og Bookmate

Donna Tartt: Stillidsen

Hvis du gerne vil bruge sommeren på at blive opdateret i romaner der i senere tid er blevet premieret med litteraturpriser i den tunge klasse er Stillidsen, som fik Pullitzerprisen for nogle år siden, et godt bud.

Stillidsen er en gribende dannelsesroman og en uforglemmelig odyssé gennem Amerika.

Theo Decker er 13 år, da han overlever en eksplosion på et kunstmuseum i New York, mens hans elskede mor omkommer. Ved ulykken kommer han i besiddelse af et værdifuldt kunstværk fra 1600-tallet. Han bærer det eftertragtede maleri med sig igennem sin ungdom, og efterhånden trækkes han ind i kunstens kriminelle og dødsensfarlige underverden.

Du kan købe Stillidsen her eller i din lokale boghandel.

Du kan læse e-bøgerne på StorytelBookmate og Mofibo

John Irving: Sidste nat i Twisted River

Et rørende portræt af far og søn og samtidig et fantastisk billede af USA gennem 50 år. Historien indeholder selvfølgelig elskelige eksistener og skæve situationer i bedste John Irving stil.

Sidste nat i Twisted River starter i 1954 i spisehuset i en savværks- og skovhuggerby i den nordlige del af staten New Hampshire, hvor 12-årige Danny forveksler den lokale undersherifs kæreste med en bjørn. Det får katastrofale følger.
Hans far, Dominic, enkemand og kok på stedet, kender til undersheriffens temperament og beslutter, at de nok gør bedst i omgående at forlade området. Danny og Dominic begiver sig derfor ud på en rejse, der fører dem til Boston, videre til det sydlige Vermont og til slut til Toronto. Deres tur strækker sig over de følgende fem årtier og byder på en lang række begivenheder og møder med mennesker.

Du kan købe Sidste nat i Twisted River her eller hos din lokale boghandler.

John Steinbeck: Steinbeck (fire i en)

Steinbeck indeholder en samling af fire romaner: Dagdriverbanden, Mus og mænd, Et mægtigt gilde og En dejlig torsdag. 

Få et fantastisk indblik i John Steinbecks forfatterskab med disse fire romaner, der både indeholder hans gennembrudsroman fra 1935 (Dagdriverbanden) og hans hovedværk Mus og mænd.

Vi hører om vagabonders erotiske eventyr, livet i faldefærdige huse og herberger, omstrejfende landarbejdere og solbeskinnede driverliv. Steinbeck er proletarlitteraturens mester og bringer varme og kærlighed i de udstødtes liv med beskrivelsen af farver, dufte, lyde, latter, tårer, sorger og glæder.

Du kan købe Steinbeck her eller i din lokale boghandel.

Du kan læse e-bogen på StorytelBookmate og Mofibo.

 

Stephenie Meyer: Kemikeren


Vi er langt fra vampyrer, kys og suk i denne actionprægede thriller fra Twilight forfatteren Stephenie Meyer, som giver dig mange timers god underholdning. Her har vi at gøre med en kvindelig actionhelt, en mellemting mellem James Bond og Jason Bourne, som virkelig kan sit kram.
Hun er en eksagent på flugt fra sin tidligere arbejdsgiver, da hun bliver nødsaget til at tage en sidste sag for at rense sit navn og redde sit liv.
Hun bliver sjældent det samme sted eller bruger det samme navn i særlig lang tid af gangen. Hendes tidligere arbejdsgiver har slået den eneste person, hun kunne stole på ihjel, og hendes viden udgør en trussel. De vil have hende af vejen, jo før jo bedre.
Du kan købe Kemikeren her eller hos din lokale boghandler.

Du kan læse e-bogen på StorytelBookmate og Mofibo.

Clementine Paddleford: Den store amerikanske kogebog

Jeg kan godt se, at det virker lidt mærkeligt at have en kogebog på en liste over romaner.  Men hvis du er vild med USA, er denne bog et MUST i din samling.

Den store amerikanske kogebog er ikke bare en kogebog. Den er et portræt af Amerika. USA er en smeltedigel af nationaliter, der hver især har bragt mad og skikke med sig. Her er mad fra New England til Hawaii, fra Florida til Alaska, fra Deep South, the Midwest og Creole Country. 500 opskrifter findes i kogebogen, og de er alle blevet testet gennem generationer.

Clementine Paddleford var USAs første madskribent og i slutningen af 40’erne rejste hun landet tyndt, gennem alle stater, og mødte de fineste kokke, bondemænd, fiskere, restauratører, husmødre mv. Hun samlede opskrifter fra dem alle til bogen “How America Eats”, der første gang udkom i 1960.

Bogen er inddelt efter stater, og for hver stat får læseren en lille eller flere historier om de mennesker, hun mødte og den mad de spiste dér sammen.

Du kan købe Den store amerikanske kogebog her eller hos din lokale boghandler.

Du kan læse e-bogen på StorytelBookmate og Mofibo.

Se alle romanerne til salg lige her