15 stærke nordiske romaner du skal læse

Elsker du nordiske forfattere, så er denne bogliste lige noget for dig.

Her præsenterer vi 15 stærke nordiske romaner. Nogle af bøgerne er helt nye, mens andre er lidt ældre. Fælles for dem alle er, at de leverer den gode historie.

Læs også: De bedste bøger 2023: 15 fantastiske romaner du skal læse i 2023



Lotte Elstad: Xiania 1 – Klara

Xiania

Året er 1922. Klara tager toget fra en lille norsk flække til storbyen Kristiania (Xiania) for at håndtere en uønsket graviditet. Hun er 19 år gammel, og i hånden har hun en lap papir med et navn og en adresse: Madam Zavarella, Elvagata 2.

Efter en abort, som næsten koster Klara livet, bliver hun en del af den sammensatte verden omkring Madam Zavarella i slummen Vaterland. Det er en stinkende, fattig, pulserende underverden, men hos Madam Zavarella er der pengesedler gemt i alle sprækker af det vakkelvorne hus, der er en automobil i gården, forbindelser til de finere kredse på Bygdø, og selvom det er forbudstid, flyder alkoholen frit. Før Klara ved af det, har hun fået kort hår og bukser og færdes hjemmevant i byens natteliv, hvor hun føler sig splittet mellem revolutionære Matteo og smukke Leander.

Xiania er et portræt af en ung kvindes møde med et sydende Kristiania og med en farverig, excentrisk flok af outsidere. Det er et glamourøst og beskidt drama om jazztidens Oslo. Xiania 1: Klara er første bind i en planlagt trilogi af den norske forfatter Lotta Elstad.

Du kan købe Xiania 1: Klara online fx hos Bog&idé eller i din nærmeste boghandel fra 2. april.




Roy Jacobsen: De uværdige

15 stærke nordiske romaner du skal læse

“Roy Jacobsen skriver stærk historisk realisme om Oslo under Besættelsen” – Weekendavisen

★★★★★ “En stærk og nervepirrende fortælling” – Jyllands-Posten

I et fattigt kvarter i Oslo under den tyske besættelse vokser en flok børn op under trange og nådesløse kår. De hutler sig igennem tilværelsen ved at svindle og stjæle efter alle kunstens regler. Og de viger ikke tilbage for også at udnytte tyskerne. Men som krigsårene går, og voksenlivets alvor begynder at trænge sig på, må de hver især finde deres plads i en tumultarisk verden.

De uværdige tegner Roy Jacobsen et både varmt og brutalt portræt af en barndom i en desperat tid.

Roy Jacobsen har to gange været indstillet til Nordisk Råds litteraturpris og blev, som den første nordmand nogensinde, i 2017 shortlistet til Booker-prisen for romanen De usynlige. Hans bøger er oversat til 43 sprog.

Du kan købe De uværdige online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.




Alex Schulman: Overleverne

15 stærke nordiske romaner du skal læse

♥️♥️♥️♥️♥️♥️ “En fantastisk bog. Ubarmhjertig, øm og overraskende” – Femina

★★★★★ “Løfter sig højt, højt op over det meste” – Jyllands-Posten

♥️♥️♥️♥️♥️ – Politiken

For første gang i 20 år er tre brødre kørt sammen op til den ødegård i Sverige, hvor de har tilbragt alle deres barndoms somre. Med sig har de deres mors aske, som de har planlagt at sprede ved stedet.

Sidst de besøgte stedet skete der noget, der resulterede i, at de aldrig tog tilbage til ødegården. Noget de aldrig har talt om, og som de tre brødre opdager, at de har meget forskellige erindringer om.

Overleverne er en rørende og foruroligende roman om at forstå sin familie og om at genopleve sin barndom og de hændelser, man er præget af.

Du kan købe Overleverne online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.




Anne-Marie Vedsø Olesen: Snehild – Vølvens vej 1

15 stærke nordiske romaner du skal læse

VINDER AF DR ROMANPRISEN 2022

★★★★★ – KRISTELIGT DAGBLAD

❤️❤️❤️❤️❤️ – “Man sluges ind i fortællingens kæmpegab” – POLITIKEN

★★★★★ – FYENS STIFTSTIDENDE

“Velskrevet, velresearchet, original – fundamentalt spændende” – WEEKENDAVISEN

“En nordisk udgave af Game of Thrones” – TROLDSPEJLET

Anne-Marie Vedsø Olesens serie, Vølvens vej, er inspireret af nordisk mytologi og udfolder sig i Danmarks jernalder. Det er en medrivende fortælling om stærke kvinder, blodhævn, skæbne og gudernes gunst i en tid, hvor lidenskab og ære dikterede slagets udfald.

Snehild bliver født midt i en blodig krig, og hendes mor flygter gennem skovene til Himlinge, hvor Snehild vokser op. Men den magtfulde ypperstepræstinde Ragnfrid begynder at ane, at Snehild besidder evner, der overgår hendes egne, og hun beslutter sig for, at Snehild må elimineres.

Det andet bind, Misteltenen, er allerede ude, og det tredje bind, Ulvegabet, udkommer til august 2023. For alle elskere af “Game of Thrones” er denne serie et absolut must-read.

Du kan købe Snehild online fx hos Saxo.com eller i din lokale boghandel.




Jesper Bugge Kold og Mich Vraa: Tre dage i april

15 stærke nordiske romaner du skal læse

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ – JYLLANDS-POSTEN

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ – FYENS STIFTSTIDENDE

❤️❤️❤️❤️ – “Stærk og rørende historie” – POLITIKEN

Tre dage i april er en rørende roman om ung kvindes rejse med bus nr. 474 gennem det udbombede Tyskland. Det er en historie om mod og opofrelse, om krigens gråzoner, om uselviskhed men i særdeleshed om at ændre sit syn på verden og på sig selv.

Krigens sidste krampetrækninger sønderriver Nazityskland i år 1945, og der venter tusindvis af danske fanger i kz-lejren Neuengamme på Folke Bernadottes hvide busser. Den unge Dagmar Valgreen har meldt sig til missionen for at redde én enkelt af dem: Den mand der har optaget hendes tanker siden han forsvandt.

Du kan købe Tre dage i april online, eller i din nærmeste boghandel.




Karl Ove Knausgård: Det tredje rige

15 stærke nordiske romaner du skal læse

♥️♥️♥️♥️♥️ “Det er djævelsk godt gjort” – Politiken

Det tredje rige er den selvstændige efterfølger til Morgenstjernen og Ulvene fra evighedens skov.

Nitten år gamle Line forelsker sig i Valdemar, frontfigur i det myteomspundne band Domen, og trækkes ind i en hemmelig, fascinerende og skræmmende verden. Politimanden Geir efterforsker et makabert trippeldrab, men den teori han til sidst danner sig, kan han ikke fortælle nogen om. Kunstneren Tove laver billeder inspireret af eventyrernes understrømme af seksualitet og død. En dag hører hun en stemme, som taler til hende, som vil hende noget. Bedemanden Syvert bliver urolig, da der ikke rapporteres om nye døde. Noget er i bevægelse i verden, det er, som om den er hjemsøgt – men af hvad og hvorfor?

Du kan købe Det tredje rige online fx. hos Bog&idé eller i den nærmeste boghandel.





Jens Liljestrand: Selv hvis alt forsvinder

15 stærke nordiske romaner du skal læse

Store dele af Sverige står i flammer og må evakueres en sommer, hvor klimakatastrofen er eskaleret voldsomt og intetanende feriegæster ender som klimaflygtninge. Men på trods af dette inferno fortsætter hverdagen med ægteskabsproblemer, identitetskriser og forældreoprør, selv om det hele er ved at falde fra hinanden.

Jens Liljestrand blander temaer som miljø, global opvarmning og klimaforandringer med relationer, drama og moralske dilemmaer, så det både er skræmmende aktuelt, relaterbart og spændende som en thriller. Han spidder vores samtid på godt og ondt og beskriver almindelige menneskers liv og kampe, der fortsætter, selv om verden, som vi kender den, er ved at forsvinde.

Du kan købe Selv hvis alt forsvinder online hos Bog & Idé eller i din lokale boghandel.






Marie Aubert: Jeg er egentlig ikke sådan

15 stærke nordiske romaner du skal læse

♥️♥️♥️♥️ “Aubert er ret suveræn” – Politiken

★★★★ “En sitrende skildring af de familiære spændinger, der opstår i en gruppe af mennesker, der alle flår i de bånd, der binder dem sammen.” – Berlingske

Det er maj, og Linnea skal konfirmeres. Kjolen hænger klar til den store fest, men Linnea cykler hvileløst omkring efter en afvisning, hun ikke kan håndtere.

Hanne har ikke været hjemme i bygden, siden dengang hun var ‘hende den tykke’. Nu, hvor hun kommer tilbage til niecens konfirmation med en ny kæreste, mærker hun et voksende raseri over, hvor meget flinkere folk pludselig er overfor hende nu, hvor hun har tabt sig.

Jeg er egentlig ikke sådan er en roman om frygten for de andres blik og længslen efter at blive set – og om det risikable i at slippe andre mennesker ind på livet af sig selv.

Oversat fra norsk af Thomas Korsgaard

Du kan købe Jeg er egentlig ikke sådan online hos fx Bog & idé eller i din nærmeste boghandel.




Ane Riel: Urværk

15 stærke nordiske romaner du skal læse

Tiden er ved at rinde ud for Alma. Nu forbereder hun sig på at gå i stå sammen med det bornholmerur, som har fulgt hende igennem årtiers sorger og glæder.

Et uventet møde med en lille dreng puster nyt liv i den gamle kone, og samtidig ruskes der op i mindet om ægtemanden Otto og det, der skete med ham. Kun Alma kender sandheden, og den kan hun ikke altid huske.

Urværk er en kærlig skildring af et menneske, som forsøger at finde en fredfyldt afslutning på et langt liv. Det er svært, når nu Otto blev som han blev og Alma gjorde som hun gjorde. Og det bliver ikke lettere af, at både livet, døden og tiden spiller Alma et puds. 

En gribende og usædvanlig fortælling om livet.

Du kan købe Urværk online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.




Ditte Holm Bro: Hver gang du trækker vejret, indånder du støvet fra vores knogler

15 stærke nordiske romaner du skal læse

♥️♥️♥️♥️♥️ ” En støvsmuk roman” – Politiken

★★★★★ “Én af årets hidtil bedste danske romaner” – Ekstra Bladet
Valborg er tyndslidt af fattigdom og børnepasning. En tidlig morgen driver kælderlejlighedens fugt og børnenes gråd hende til at vandre gennem provinsbyen, hvor hun bor, med sin ene søn på armen og den anden i barnevognen. Hun ender på dørtærsklen til sin velstående svigerindes byhus, og da Johanne lukker op, rækker Valborg hende sit ældste barn og tager hjem igen med sit yngste. Johanne, der længe har kæmpet en forgæves kamp for at blive gravid, tager imod Valborgs etårige søn velvidende, at denne gang handler det om mere end bare et par timers pasning.
Syv år senere møder vi de to kvinder igen – på en enkelt skæbnesvanger decemberdag – og undertrykte følelser og tanker vælder frem.
Hver gang du trækker vejret, indånder du støvet fra vores knogler er et indfølt portræt af to forbundne kvindeskæbner i en tid, som både adskiller sig fra og har formet vores egen. Og det er en fortælling om de store dramaer og umulige drømme, der udspiller sig inden for hjemmets fire vægge – og i hverdagens almindelige bevægelser.

Du kan købe Hver gang du trækker vejret, indånder du støvet fra vores knogler i din nærmeste boghandel eller online fx. hos Bog og idé.



Marie Hougaard: Vi troede vi skulle

15 stærke nordiske romaner du skal læse

★★★★ – Berlingske

★★★★ “Marie Hougaard debuterer med en præcis diagnose af 30’ernes ræs mod kernefamilien”- Jyllands-Posten

Hannah befinder sig midt i trediverne, midt i en lejlighed fyldt med planter og forventninger, midt i et forhold med Johan. I et stykke tid har de forsøgt at få et barn, og det er så småt ved at gå op for dem, at de nok har brug for hjælp, hvis det skal lykkes.

Hvordan forholder man sig til det, når man egentlig troede, at det bare var noget, der skete af sig selv? Og hvordan forholder man sig til alle dem, der spørger? Og hvad hvis man egentlig bare er lidt i tvivl – om det hele?

”Vi troede vi skulle” handler om parforhold, familierelationer og venskaber i forandring. Om de ting vi ikke selv kan vælge, og de
forventninger vi har til hinanden og til livet.

Du kan bestille Vi troede vi skulle online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandler.




Thomas Korsgaard: Hvis der skulle komme et menneske forbi

Hvis der skulle komme et menneske forbi, Thomas Korsgaard

Tue vokser op i en presset familie for enden af en grusvej lidt uden for Skive. Tues far prøver desperat at holde sammen på stumperne af familiens økonomi og gældsætter sig hos sin bror.

Tues mor har en helt anden plan: Hun drømmer nemlig om at vinde den store gevinst på et af de mange internetkasinoer, hun besøger dagligt.

LÆS OGSÅ: Thomas Korsgaard: Det kan føles meget hensynsløst at skrive

Thomas Korsgaards debutroman Hvis der skulle komme et menneske forbi er en stærk fortælling om at vokse op i fattigdom i udkanten af det danske velfærdssamfund.

Men samtidig er det også fortællingen om en dreng, der finder sin egen vej uden at glemme, hvor han kommer fra.

Du kan købe Hvis der skulle komme et menneske forbi online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.




Maren Uthaug: Og sådan blev det

15 stærke nordiske romaner du skal læse

Da Knut forelsker sig i den danske kvinde Grete, bliver det startskuddet på en ny tilværelse for Knuts datter Risten.

Risten bliver rykket fra hendes samiske mor og med Knut til Sønderjylland for at forhindre morens psykotiske og barnløse søster i at kidnappe Risten.

LÆS OGSÅ: Maren Uthaug: Hele mit liv har jeg været i mod at skulle castes som den søde pige

Hos Grete i Sønderjylland møder Risten en vietnamesisk flygtningedreng, der bor i kælderen med sin familie, og som et slags værn mod verden danner de et venskab.

Og sådan blev det er skrevet med Maren Uthaugs neutrale og nøgterne sprog, der skaber en bidende debutroman om at være ensom i en verden, hvor man føler sig fremmedgjort.

Du kan købe Og sådan blev det online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.




Herbjørg Wassmo: Mit menneske

15 stærke nordiske romaner du skal læse

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ – “Aldrig har den norske forfatter skrevet bedre og dybere” – JYLLANDS-POSTEN

Rut er en anerkendt kunstner, som kommer fra små kår på en ø, der ligger uden for kysten i Nordnorge. Gorm er velstående købmandssøn fra samme område.

Selvom de er født i forskellige socialklasser, og derfor har forskellige muligheder og begrænsinger, har de fra første møde i deres barndom haft en plads i hinandens bevidsthed. Men først som voksne, med en masse bagage med sig, mødes de for alvor. De har begge en trang til at leve i noget, der føles ægte, og som står i kontrast til de nordnorske livsvilkår.

Men først og fremmest handler Mit menneske om behovet for at møde det menneske i livet, som du kan kalde dit.

Du kan købe Mit menneske online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.




Merete Pryds Helle: Folkets skønhed

dannelsesromaner

Vinder af De Gyldne Laurbær 2016.

Livet på Langeland i 1930’erne er hårdt og præget af økonomisk krise.

Det oplever Marie, som vokser op i en familie med mange børn og få penge, på egen krop. Her er vold en del af hverdagen – også før krigen kommer.

Maries redning bliver mødet med Otto, og sammen tager de til København for at skabe sig en ny og bedre tilværelse langt væk fra Langeland.

Men fortiden følger med på godt og ondt.

Du kan købe Folkets skønhed online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.