Saga Skønlitteratur

Jan Larson: Kosmopolit og rejsende i autenticitet og tempo

Jan Larson: Kosmopolit og rejsende i autenticitet og tempo

Tekst af: Tina Monika Møller Larsen

Syv originale og hæsblæsende spændingsromaner i højt gear med politiske og humoristiske undertoner. Afrika, Madagaskar, Haiti og Sydfrankrig er omdrejningspunkt for fortællingerne om hovedpersonerne Vicki Salling og Dan Borre. Et forrygende persongalleri med karakterer der har kant præsenteret i velskrevet fortællestil.

Selvoplevet forfatterskab sætter spændingsromanen på dagsordenen

Jan Larson debuterer i 2008 med thrilleren “Diamanthandleren”, som bliver efterfulgt af seks underholdende og handlingsmættede romaner om pirateri, våbensmugling, smugling af uran og narko, kamp for miljøet samt en erhvervsthriller, hvor handlingen udspænder sig i Sydfrankrig. Med sit selvoplevede forfatterskabs store autenticitet sparker Jan Larson spændingsromanen ind på den litterære dagsorden.

Ingen af bøgerne er decideret selvbiografiske, men Jan Larsons mange oplevelser og møder med markante personligheder – alt fra konger, præsidenter, og en enkelt kejser til miljøforkæmpere, politikere, industrimagnater og storforbrydere har givet inspiration og stof til forfatterskabet.

Møde med Idi Amin i Afrika

Et møde med Idi Amin, som alene i sin fremtoning og sit rygte kunne skræmme folk fra vid og sans, blev en del af Jan Larsons oplevelser med det afrikanske kontinent. Selv kalder han det mødet med “Afrikas slagter”.

”Afrika har givet mig oplevelser, har modnet mig som menneske og har formet mig som erhvervsleder. Afrika har lært mig meget om mine medmennesker og især sider af mig selv, som jeg ikke kendte eksistensen af.”, udtaler Jan Larson fra De Dansk Vestindiske Øer, hvor han skriver på sin nyeste roman.

Cyklonens øjeDen ultimative hævnDiamant HandlerenForræderiske våbenTavshedens prisTerror i tropenatten

Stærk forankring i vestlige værdier

Forfatteren er en stærk og markant personlighed, som formår at navigere i spændingsfeltet mellem vestlige og 3. verdenslandes kulturelle værdier. På mange måder kan man sige, at forfatterskabet er at anker til fastholdelse af kulturelle værdier og er reflektioner over mange års ophold i udlandet. Jan Larson tager et moralsk ansvar på sig i forhold til at beskrive f.eks korruption, narko og våbensmugling, pirateri og naturkatastrofer med en fast forankring i vestlige værdier og der er klar forfatterstemme i samtlige romaner.

shutterstock_256600405-2

I romanen ”Tavshedens pris”, som foregår i Haiti i 2011 efter jordskælv og tsunami, møder læseren den kvindelige hovedperson Vicki Salling. Man følger den danske kvindes kamp for at hjælpe den nødstedte haitianske befolkning. Hun arbejder som NGO’er, er idealistisk og kompromisløs. Uheldigvis kommer hun på tværs af narkobaronen Micha Collaro, hvilket får uoverskuelige følger.

Honorær Generalkonsul og erhvervsleder

Jan Larson har arbejdet i Afrika gennem en lang årrække som erhvervsleder inden for handel/industri/shipping/plantagedrift og været honorær Generalkonsul i flere afrikanske lande. Han har haft et farverigt liv og oplevet lidt af hvert i miljøer præget af sygdom og død, sult, elendighed, etniske spændinger og politiske uroligheder af voldeligheder og brutalitet, af borgerkrige, statskup og folkedrab.

Hovedpersonen Dan Borre er tilbage

I sin næste roman som forventes at udkomme i 2017 vender Jan Larson tilbage til Vestafrika og Sydfrankrig med hovedpersonen Dan Borre i en højaktuel spændingsroman om illegal indvandring, menneskesmugling og flygtningestrømme.

Find Jan Larsons forfatterskab her.