Foto: Shutterstock
Tekst af: Jakob Nielsen
Den nulevende amerikanske forfatter Alice Walker (født i 1944) er en fantastisk vigtig stemme i amerikansk litteratur. Som både borgerrettighedsaktivist og ligestillingsforkæmper sætter Walker i 1970’erne og 80’erne den afroamerikanske kvindes liv på dagsordenen gennem sine romaner. Gennem årene har hendes forfatterskab spændt vidt og bredt over andre samfundskonflikter, som ikke begrænser sig til oplevelser fra hendes eget liv. Hendes bøger er alle karakteriseret af en stålfast tro på skriften som en væsentlig strategi imod undertrykkelse.
Mønsterbryder
Alice Walkers opvækst er en hård cocktail af fattigdom, isolation og raceundertrykkelse. Hun vokser op som den yngste i en søskendeflok på otte på et gods i sydstaten Georgia. Hendes forældre arbejder hos en plantageejer for en ussel løn. Imod plantageejerens ønske, og på trods af trusler fra lokale Ku Klux Klan-medlemmer, lykkes det Walkers forældre at få råd til at sende hende i skole allerede som fireårig. Her lærer hun at læse og skrive.
Foto: Shutterstock
Fra fattig outsider til den populære pige i klassen
I en alder af blot otte år kommer hun ud for en skudulykke, der ender med at hun bliver skadet på det ene øje. Ulykken efterlader et grimt ar, som gør hende til et nemt offer for mobning i skolegården. Walker – en i forvejen genert pige – bliver uhyre selvbevidst omkring sit udseende, og hun begynder at isolere sig. I denne periode finder hun tilflugt i poesiens og bøgernes verden. Walker har senere i et interview sagt, at denne periode har styrket hendes empati og hendes observationsevne. De seks unge år med skam og følelsen af at være en outsider får afgørende betydning for, at hun bliver forfatter. Som 14-årig får hun opereret arvæv væk fra øjet. Det er med til at gendanne hendes selvværd og hun bliver efterfølgende en af de mest populære piger i sin skole, hvor hun også bliver udnævnt som ”prom queen”.
Aktivisten
Alice Walker tager på college i Atlanta, hvor hun bliver inspireret til at deltage i 60’ernes borgerrettighedsbevægelse mod raceundertrykkelse. Efter et par år beslutter hun sig for at flytte til New York for at færdiggøre sin uddannelse på den prestigefyldte Sarah Lawrence College. Her får hun slået fast, at hun har talent for at skrive. Hendes første roman ”Hans tredje liv” udkommer år 1970 og handler om Grange Copeland, en voldelig og uansvarlig far, som arbejder i en plantage.
Farven lilla
Alice Walker tåler ikke uretfærdighed, og noget af det interessante ved hendes forfatterskab er, at bøgerne behandler mange former for undertrykkelse. Dette kommer til udtryk i hendes mest kendte værk ”Farven lilla” (1982), som få år efter sin udgivelse får opmærksomhed verden over gennem Steven Spielbergs filmatisering med Whoopi Goldberg i hovedrollen. Bogen er en brevroman centreret omkring den fattige afroamerikanske pige Celies breve, som først er henvendt til Gud og senere i romanen til søsteren Nettie, der rejser til Afrika for at missionere. Celie bliver slået og misbrugt af faderen, og det er igennem Walkers geniale brug af brevformen, at vi får adgang til hendes inderste tanker. Tanker, som hun ikke kan dele med verden omkring sig. Som læser får vi indsigt i den brutale virkelighed, som mange afroamerikanske piger i 1930’ernes sydstater vågnede op til hver dag. Det handler om raceundertrykkelse, men også kvindeundertrykkelse, for pigerne udsættes for modbydelige overgreb, som legitimeres af lokale patriarkalske strukturer.
Respekt for historien
Store dele af Walkers forfatterskab har rod i erfaringer fra hendes eget liv. Hendes anden roman ”Meridian” (1976) kan læses som refleksioner over hendes deltagelse i borgerrettighedsbevægelsen. Men selvom ”Farven lilla” har nogle rammemæssigt åbenlyse ligheder med hendes egen opvækst, foregår den en generation tidligere. Walker viser sine forfædres vilkår. Hun understreger vigtigheden af de kampe, de har taget – kampe mod racisme og sexisme, som har gjort det muligt for hendes egen generation at uddanne sig. Hun har et syleskarpt historisk øje, en respekt for tidligere generationers kampe og en sans for empati og indlevelse, der er dybt beundringsværdig. Det er med andre ord svært at slippe Walkers romaner, når først man er gået i gang. Und dig selv oplevelsen!
Hvis du kan lide J. M. Coetzees barske romaner om det sydafrikanske apartheid-regime set med barnets øjne, eller hvis du får en klump i halsen over uretfærdigheden i Harper Lees skildring af det amerikanske retssystem, vil du elske Alice Walkers bøger.
Foto: Shutterstock
Tekst af: Jakob Nielsen
Den nulevende amerikanske forfatter Alice Walker (født i 1944) er en fantastisk vigtig stemme i amerikansk litteratur. Som både borgerrettighedsaktivist og ligestillingsforkæmper sætter Walker i 1970’erne og 80’erne den afroamerikanske kvindes liv på dagsordenen gennem sine romaner. Gennem årene har hendes forfatterskab spændt vidt og bredt over andre samfundskonflikter, som ikke begrænser sig til oplevelser fra hendes eget liv. Hendes bøger er alle karakteriseret af en stålfast tro på skriften som en væsentlig strategi imod undertrykkelse.
Mønsterbryder
Alice Walkers opvækst er en hård cocktail af fattigdom, isolation og raceundertrykkelse. Hun vokser op som den yngste i en søskendeflok på otte på et gods i sydstaten Georgia. Hendes forældre arbejder hos en plantageejer for en ussel løn. Imod plantageejerens ønske, og på trods af trusler fra lokale Ku Klux Klan-medlemmer, lykkes det Walkers forældre at få råd til at sende hende i skole allerede som fireårig. Her lærer hun at læse og skrive.
Foto: Shutterstock
Fra fattig outsider til den populære pige i klassen
I en alder af blot otte år kommer hun ud for en skudulykke, der ender med at hun bliver skadet på det ene øje. Ulykken efterlader et grimt ar, som gør hende til et nemt offer for mobning i skolegården. Walker – en i forvejen genert pige – bliver uhyre selvbevidst omkring sit udseende, og hun begynder at isolere sig. I denne periode finder hun tilflugt i poesiens og bøgernes verden. Walker har senere i et interview sagt, at denne periode har styrket hendes empati og hendes observationsevne. De seks unge år med skam og følelsen af at være en outsider får afgørende betydning for, at hun bliver forfatter. Som 14-årig får hun opereret arvæv væk fra øjet. Det er med til at gendanne hendes selvværd og hun bliver efterfølgende en af de mest populære piger i sin skole, hvor hun også bliver udnævnt som ”prom queen”.
Aktivisten
Alice Walker tager på college i Atlanta, hvor hun bliver inspireret til at deltage i 60’ernes borgerrettighedsbevægelse mod raceundertrykkelse. Efter et par år beslutter hun sig for at flytte til New York for at færdiggøre sin uddannelse på den prestigefyldte Sarah Lawrence College. Her får hun slået fast, at hun har talent for at skrive. Hendes første roman ”Hans tredje liv” udkommer år 1970 og handler om Grange Copeland, en voldelig og uansvarlig far, som arbejder i en plantage.
Farven lilla
Alice Walker tåler ikke uretfærdighed, og noget af det interessante ved hendes forfatterskab er, at bøgerne behandler mange former for undertrykkelse. Dette kommer til udtryk i hendes mest kendte værk ”Farven lilla” (1982), som få år efter sin udgivelse får opmærksomhed verden over gennem Steven Spielbergs filmatisering med Whoopi Goldberg i hovedrollen. Bogen er en brevroman centreret omkring den fattige afroamerikanske pige Celies breve, som først er henvendt til Gud og senere i romanen til søsteren Nettie, der rejser til Afrika for at missionere. Celie bliver slået og misbrugt af faderen, og det er igennem Walkers geniale brug af brevformen, at vi får adgang til hendes inderste tanker. Tanker, som hun ikke kan dele med verden omkring sig. Som læser får vi indsigt i den brutale virkelighed, som mange afroamerikanske piger i 1930’ernes sydstater vågnede op til hver dag. Det handler om raceundertrykkelse, men også kvindeundertrykkelse, for pigerne udsættes for modbydelige overgreb, som legitimeres af lokale patriarkalske strukturer.
Respekt for historien
Store dele af Walkers forfatterskab har rod i erfaringer fra hendes eget liv. Hendes anden roman ”Meridian” (1976) kan læses som refleksioner over hendes deltagelse i borgerrettighedsbevægelsen. Men selvom ”Farven lilla” har nogle rammemæssigt åbenlyse ligheder med hendes egen opvækst, foregår den en generation tidligere. Walker viser sine forfædres vilkår. Hun understreger vigtigheden af de kampe, de har taget – kampe mod racisme og sexisme, som har gjort det muligt for hendes egen generation at uddanne sig. Hun har et syleskarpt historisk øje, en respekt for tidligere generationers kampe og en sans for empati og indlevelse, der er dybt beundringsværdig. Det er med andre ord svært at slippe Walkers romaner, når først man er gået i gang. Und dig selv oplevelsen!
Hvis du kan lide J. M. Coetzees barske romaner om det sydafrikanske apartheid-regime set med barnets øjne, eller hvis du får en klump i halsen over uretfærdigheden i Harper Lees skildring af det amerikanske retssystem, vil du elske Alice Walkers bøger.
Andre læste også: