Aktuelt Fagbøger Historie

Røg, monopol-tv og svinekød ad libitum: Min barndom i 70’erne

barndom i 70'erne

I Min barndom i 70’erne fortæller 13 danskere deres personlige barndomshistorier set fra parcelhuse, præstegårde, lejligheder og kollektiver i Hillerød, Virum, Sønderborg, Dragør, København, Bording Kirkeby, Odder, Helsinge, Århus, Sorring og Roskilde. Til trods for de mange forskellige udgangspunkter, er der alligevel en masse fælles erindringsgods, som de deler med hinanden og alle os, der har haft vores gang på jorden i 70’erne.

Her er fem 70’er-karakteristika, man kan underholde sine børn eller den unge studentermedhjælper på kontoret med:

ALLE RØG I 70’ERNE

Isabella Miehe-Renard, privatfoto, barndom i 70erne
Isabella Miehe-Renard, privatfoto

I dag har vi vænnet os til at se rygerne klumpe sig sammen som et udskilt folk fra flokken foran institutioner, offentlige bygninger, restauranter eller festen, fordi trangen til nikotin er blevet for presserende. Sådan var det ikke dengang i 70’erne, hvor rygeloven var et utænkeligt indgreb i den personlige frihed, og røg bare en acceptabel irritation i øjnene, hvilket man forsøgte at imødegå ved fx at placere alle rygere i den ene ende af flyet på vej til Mallorca. Ryger eller ikke-ryger? Isabella Miehe-Renard skriver:

”Alle røg. Som i alle. Price, Look eller Cecil, light-filtret var ikke opfundet endnu. Danskerne røg i bilen med ungerne på bagsædet, i busser og tog, under tv-debatter, i biografen, under graviditeten, i soveværelset, på badeværelset og toilettet. Askebægre som souvenirs fra charterrejserne var i høj kurs på linje med flyets toldfrie tobak og sprut”.

FRIHED LANGT VÆK FRA VOKSNE ØJNE

De fleste i bogen hæfter sig ved den udstrakte frihed, de oplevede som børn. Man kunne gemme sig og fortabe sig uden indgriben fra voksne eller en telefon, der lokkede med andre tilbud. Alt var godt, bare man huskede at komme hjem til aftensmaden! Kim Bildsøe Lassen skriver: ”Barnelivet var for mig et liv med ekstrem frihed. Fra jeg kom hjem fra skole, smed tasken og gik ud af døren igen, var der ingen, der anede, hvad jeg lavede, hvor jeg var henne, eller hvem jeg var sammen med, indtil jeg kom hjem for at spise aftensmad. Mine forældre spurgte mig tit, hvad der skete, og hvor jeg havde været, og jeg havde ingen egentlige hemmeligheder eller foretog mig kontroversielle ting, men det var mig, der styrede mit eget liv. Ingen kontrol så længe jeg ikke kom til skade”.

Kim Bildsøe Lassen, privatfoto
Kim Bildsøe Lassen, privatfoto

MERE FRØKEN JENSEN END CLAUS MEYER

Det kulinariske niveau i 70’erne var ikke prægtigt. Det var før det ny nordiske køkkens indtog, karry og paprika sneg sig kun prøvende ind i gryderne som det eksotiske indslag, de husstandsomdelte Karolinekogebøger var dem, vi alle lavede mad efter, når vi ikke havde travlt med at lave vores øl og vin selv eller tilberede månedens levering af frostvarer fra nyopfindelsen Dansk Fryse Økonomi: ”Jeg husker vores aftensmåltider derhjemme som én lang øvelse i, hvordan man kan variere svinekød: krebinetter, frikadeller, koteletter, kød i fad, medisterpølse, røget medister, brændende kærlighed, boller i karry – men det fik vi kun, når min far ikke var hjemme, for det hed sig, at han ikke kunne lide ris. Han ville have sine kartofler…I slutningen af 70’erne kom pizzaen så småt til Midtjylland. Det var nu nærmere en franskbrødsbund med kødsovs på. Er ordenligt drag af begge dele. Makaroni kunne også indsnige sig på en festlig dag. Men ellers var det så som så med retter fra de varme lande”, skriver Signe Ryge Petersen.

barndom i 70'erne
Signe Ryge Petersen, privatfoto

SORT/HVID POLITIK

Jimmy Jørgensen, privatfoto
Jimmy Jørgensen, privatfoto

I 70’erne var man ikke bange for ideologier eller at bekende sig til dem – højt og tydeligt. ”Hjemme hos os var vi kommunister. Ikke på grund af partiets politik, men fordi formanden, Knud Jespersen, havde det flotteste hår, sagde min mor. Jeg er den dag i dag i tvivl om, hvorvidt hun mente det, eller om det var humoristisk sagt” skriver Jimmy Jørgensen i sin tekst. Han fortsætter: ”I 70’erne demonstrerede man meget, også på vores skole i Vanløse. Elevrådsformanden kom en dag ind i klassen og sagde, at der skulle være en stor demonstration foran Christiansborg. Skoler fra hele landet ville møde op, hvad de også gjorde. Selv lærerne syntes, det var en god ide, og vi fik fri fra skole den dag. Jeg kunne dog ikke lade være med at finde det en smule absurd, når nu jeg selv pjækkede det meste af tiden”. Fra den anden ende af spektret skriver Christine Feldthaus: ”Da jeg i 2. g. meldte mig ind i Konservativ Ungdom, var nogle af mine flipper-skolekammerater ved at gå amok. Jeg var en forræder, der ikke havde forståelse for arbejderklassen og de røde faner. Som ikke havde fattet, at den kollektive tankegang og den større og større offentlige sektor var det helt rigtige”.

MONOPOL-TV

Søren Anker Madsen, privatfoto, min barndom i 70'erne
Søren Anker Madsen, privatfoto

Dengang i 70’erne var der blot én kanal, der ikke engang sendte hele dagen igennem; underholdning var et suspekt ord og det der fandt vej til skærmen var som regel motiveret af at skulle danne danskerne, hvilket tit var noget med ballet, opera, klassisk musik, folk i andre lande og alvorstunge interviews. ”Da jeg var barn, så man kun flow-tv. Det vidste ingen, at det hed, man så bare om muligt alle de programmer, der nu engang kom, i den rækkefølge de blev sendt”, skriver Isabella Miehe-Renard. Søren Anker Madsen, der er opvokset i Odder, fortsætter: ”Dengang i Danmarks Radios monopoldage var fjernsyn sådan noget, der blev betragtet på cirka samme måde som medicin. Det behøvede ikke smage særlig godt, bare det var sundt for befolkningen” og fortæller videre om sit yndlingsprogram: ”Næste Uges TV var højdepunktet i ugens tv-program, hvor en mand med fuldskæg, striktrøje og en dyb rar stemme sad med en brun stentøjskande med te og viste klip fra de film og udsendelser, man kunne glæde sig til den kommende uge. Det blev sendt tidligt lørdag aften, og man kan roligt tale om forventningens glæde, for som regel var Næste Uges TV mere underholdende end de programmer, det reklamerede for”.


Min barndom i 70’erne

Du kan læse de nostalgiske, underholdende, oplysende og rørende selvportrætter af barndommen i 70’erne i bogen Min barndom i 70’erne, der kan købes i din boghandel eller hos Lindhardt og Ringhof.

Min barndom i 70'erne

 

Jeg arbejder i presseafdelingen, hvor jeg har den fornøjelse at sørge for, at pressen og læserne bliver opmærksomme på de bøger, som forlaget udgiver. Det var vist Troldepus, der var min første litterære forelskelse og siden har der været mange andre, og det bliver bare ved. Jeg har læst dansk litteratur på Københavns Universitet og er siden havnet i forlagsbranchen, hvilket er dejligt og rigtigt.