Saga
Leave a comment

En drømmeskøges bekendelser

dansende-par

Foto: Shutterstock.

Tekst af: Nina Hessellund

En drømmeskøges bekendelser

”Begær er ikke noget grimt – savn er skønt – al ild er hellig! Mest den, der brænder i mennesker, mest den!” Sådan siger ’drømmeskøgen’ i Edith Rodes novelle af samme navn, og med disse ord erklærer forfatteren krig mod det tidlige 1900-tals strenge seksualmoral og indskrænkede syn på kvinders indre liv.

Ligesom så mange andre kvinder omkring århundredeskiftet er drømmeskøgen udadtil en tilbedt og kærlig husmor, men indeni nærer hun sin sanselighed med erotiske drømme. Drømme som vil få omverdenen til at stemple hende som en simpel skøge. På sit dødsleje indrømmer hun over for sin frigide sygeplejerske, at hun hele sit liv ikke har drømt om andet end mænd, mænd, mænd, og at hun har elsket alle mænd undtagen sin ellers så elskværdige ægtemand, som er den eneste, hun nogensinde har elsket med.

En (lidt for) romantisk bryllupsrejse

Edith Rodes eget liv bliver et oprør mod forventningerne til, hvad en kvinde skal være og føle, og hvordan hun skal opføre sig i forhold til omverdenen og ægtemanden. Edith Rode gifter sig ganske ung med en dansk kunstmaler og tager på bryllupsrejse til Firenze i Italien. Her forelsker hun sig hovedkulds i den ni år ældre digter Helge Rode og stikker af fra sin egen bryllupsrejse for at leve resten af sit liv med ham.

3

Luksusliv på digterløn

Helge og Edith Rode bryder på mange planer med de borgerlige danske værdier, som de havde følt sig fanget af, men de dyre vaner har de ikke mistet. Helge er dog ikke interesseret i at blive levebrødsforfatter, så Edith Rode må selv trække i arbejdsbukserne for at forsørge den stadigt voksende børneflok og opretholde parrets dekadente livsstil. Edith Rode slår mønt på sit store litterære talent ved at arbejde som journalist, brevkasseredaktør og ved at udgive kogebøger, imens hendes mand udlever digterdrømmen.

Kvindeforventning – mandefiaskoer

Edith Rodes tre første romaner, ”Misse Wichmann”(1901), ”Maja Engell” (1901) og ”Gold” (1902), fortæller historierne om tre unge kvinder, der går ind i ægteskabet med store romantiske forventninger, som deres mænd slet ikke kan leve op til. Romanerne bliver modtaget med hyldest fra anmelderne, men med frygt og forargelse fra det frigide borgerskab, som ser sine unge piger beskrevet i et måske lidt for realistisk lys.

goldsejrenpige

Første halvdel af det tyvende århundrede var skelsættende for kvinders vilkår. Hvor Edith Rodes skønlitteratur og erindringsværker fortæller om kvinders indre og personlige liv, beskriver hendes opslagsværk ”Den gyldne bog om danske kvinder” kvindebevægelsen i Danmark, kvindens rolle i hjemmet og kvinders vilkår generelt. Værket supplerer med et enormt illustreret persongalleri af individuelle kvindeskæbner, kendte såvel som ukendte. ”Den gyldne bog om danske kvinder” udkommer i 1941. Efter Edith Rodes død i 1956 får kvindebevægelsen endnu mere vind i sejlene, ikke mindst takket været hendes protegé, Tove Ditlevsen, som overtog Rodes brevkasse i Familie Journalen.

En ansvarsfuld drømmer

Den rebelske unge kvinde, der stak af med sit livs kærlighed fra sin egen bryllupsrejse, havde drømme, der rakte langt ud over sin ungdoms banebrydende romaner. Men virkeligheden og drømmene kan ikke helt forenes. Edith Rodes særegne og egenrådige personlighed tillader hende imidlertid hverken at opgive sine egne drømme eller kaste ansvaret for familien fra sig: Hun skruer midlertidigt ned for sit forfattervirke, som hun til gengæld dyrker, da ungerne er fløjet fra reden.

Edith Rodes arv

Interessen for feminisme er kun vokset siden Edith Rodes tid, og der er nok af forfattere at give sig i kast med, hvis man er blevet bidt af Edith Rodes bøger.

Kan du lide Edith Rodes forfatterskab, vil du sikkert også synes godt om: Karin Michaëlis og nyere forfattere som Elsa Gress og Mette Wing

 

About Grethe Bjerregaard

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *