Fagbøger, Mad og drikke, Madværkstedet
Leave a comment

En lækker efterårssalat: Salat af bagte jordskokker med pigeonæbler og balsamisk æbleeddike

untitled-design-5

Mangler du inspiration til en god salat med ingredienser i sæson? Så er det Meyers salater året rundt, du skal have fat i. Bogen giver dig opskrifter på de lækreste salater, inddelt efter sæson.

Hvorfor f.eks. ikke prøve en lækker salat af bagte jordskokker med pigeonæbler og balsamisk æbleeddike? Vi giver dig opskriften her.


Salat af bagte jordskokker med pigeonæbler og balsamisk æbleeddike

Bagningen får en nøddeagtig aroma og en delikat sødme frem i jordskokkerne. Det er vigtigt, at æblerne i salaten er syrlige og sprøde – hvis du ikke kan få pigeon, så er coxorange og ingridmarie gode alternativer.

Server salaten som tilbehør til f.eks. vildt, eller giv den et drys ristede hasselnødder og lidt cremet gedeost eller anden friskost, og server den for sig med et godt stykke brød.

salatmeyer

Til 4 personer

800 g jordskokker
15 timiankviste
8 pigeonæbler
2 håndfulde bredbladet persille
1 skalotteløg
0,5 dl hasselnøddeolie (eller koldpresset olivenolie)
0,5 dl balsamisk æbleeddike (eller balsamico)
havsalt
friskkværnet peber

Skrub jordskokkerne grundigt med en stiv børste under rindende vand, til de er helt rene – skræl dem ikke, da der sidder masser af god smag i skrællen.

Skær jordskokkerne i skiver på 5-7 mm, og vend dem med timianblade, salt og ca. 0,5 dl olie. Fordel jordskokkerne på en bageplade med bagepapir, og bag dem ved 200° i 20-25 minutter, til de er møre og let gyldne. Lad dem køle af til stuetemperatur.

Befri æblerne for kernehuse, og skær dem i tynde både. Skyl persillen grundigt, pluk bladene fra stilkene, og slyng dem tørre i en salatslynge eller et viskestykke. Skær løget i fine ringe.

Vend jordskokker, æbler, persille og løgringe med hasselnøddeolie og æbleeddike, krydr med salt og peber, og server.


Meyers salater året rundt

screen-shot-2016-09-21-at-14-39-07_burned

Meyers salater året rundt giver dig 100 helt nye opskrifter på grønne salater, fyldige måltidssalater og salater inspireret af asiatiske, mellemøstlige og middelhavets køkkener. Salaterne tager udgangspunkt i de råvarer, hver sæson har at byde på, og kan laves af alle.

-> Køb bogen her.

About Lindhardt og Ringhof

Vi er vilde med bøger - kogebøger, strikkebøger, romaner, digte, biografier og alt det indimellem og rundt om.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *