Krimi

10 gode krimier du ikke må snyde dig selv for

Er du løbet tør for krimilæsestof eller leder du bare efter spændende krimier? Her anbefaler vi 10 krimier du roligt kan kaste dig over. Nogle af dem vil måske endda holde dig vågen om natten….

Lone Theils: Heksedrengen

Lone Theils er tilbage med en page-turner af en krimi.

En professor findes bestialsk myrdet på en kirkegård.

Kort efter findes det maltrakterede lig af en lille dreng i Themsen.

London-korrespondent Nora Sand har mistanke om, at begge mord har forbindelse til en celeber skilsmissesag mellem en dansk reality-stjerne og en russisk oligark, der slås om forældremyndigheden over deres søn. Men har Nora for en gangs skyld gabt over mere, end hun kan klare? Jagten på sandheden bringer hende ud i de allermørkeste afkroge af London, dér hvor sort magi hersker.

Heksedrengen er tredje bog i Lone Theils’ bestsellerserie om den danske journalist Nora Sand.

☞ Læs mere om Nora Sand serien  

 

Læs Heksedrengen hvis du: elsker en pageturner af en krimi fyldt med action, spænding og som også indeholder en sidehistorie om hovedpersonen.

Heksedrengen kan købes online her eller i den nærmeste boghandel

☞ Vild med Nora-Sand serien? Læs også Sandgrav

 

Anne-Mette Hancock: Ligblomsten

★ ★ ★ ★ ★ “Da bogen sluttede sad jeg tilbage og tænkte, nej det må ikke slutte her, for jeg vil have mere. Jeg kan kun sige læs denne bog og hold øje med denne forfatter for hun kan gå hen og blive rigtig stor” – Krimifan

Ligblomsten strøg ind Danmarks bestsellerliste da den udkom sidste år og efterfølgende er Anne-Mette Hancock blevet udnævnt til årets krimidebutant.

Ligblomsten er første bog i en krimiserie om journalisten Heloise Kaldan, hvor næste bog Mercedes-snittet udkommer til sommer.

Heloise modtager pludseligt mystiske breve fra en morder ved navn Anna Kiel. Hun kan ikke forstå, hvad brevene betyder eller hvorfor hun modtager dem. Men da endnu et mord sker, begynder det at gå op for Heloise at hun måske er mere involveret i sagen end hun først troede.

☞ Læs også: Anne Mette Hancock er årets danske krimifund 

 

Læs Ligblomsten hvis du: elsker krimier med et plot der er skruet gennemtænkt sammen, masser af spænding og vil holdes fanget helt til sidste side.

☞ Vild med LigblomstenLæs også Krokodillevogteren

 

Du kan købe Ligblomsten online her eller i den nærmeste boghandel

 

J.P. Delaney: Kvinden før

Kvinden før, J.P. Delaney, psykologisk thriller, thriller, krimi, domestic noir, krimier★★★★★ – “En helt igennem unik psykologisk thriller … får nakkehårene til at rejse sig” – CILLES LÆSESAL

Kvinden før flytter romanens hovedpersonen Jane til en moderne, minimalistisk lejlighed i London for at starte på en frisk. Den eneste ulempe er dog, at lejlighedens arkitekt har udtænkt en række særprægede regler, som Jane skal leve efter.

Snart finder Jane ud af, at lejlighedens tidligere lejer – en kvinde som ligner Jane på rigtig mange punkter – døde under tragiske omstændigheder.

Som tiden går, mærker Jane angsten komme snigende, akkurat som kvinden før hende gjorde det.

☞ Læs også: Kom bag om den bestselleren Kvinden før ☜

Læs Kvinden før hvis du: elsker domestic noir genren og en roman hvor spændingen kommer snigende for lige pludselig at være allestedsnærværende i et kæmpe gys.

☞ Vild med domestic noir? Læs også Aldrig glemt

 

Du kan købe Kvinden før online her eller i den nærmeste boghandel

Guillaume Musso: Central Park

❤ ❤ ❤ ❤ ❤ ❤”En vild roman, som du ikke slipper, når du først er i gang.” – FEMINA

Hæsblæsende action fra Frankrigs bedstsælgende forfatter.

En tidlig morgen i Central Park vågner Alice og Gabriel op på en bænk, låst fast til hinanden med håndjern. De kan ikke huske, at de nogen sinde har mødt hinanden. Og aftenen før var Alice hjemme i Paris med sine veninder og Gabriel spillede piano på en jazzbar i Dublin.

Hvordan er de endt i den situation og hvis blod er det, der er på Alices bluse? Alice og Gabriel har ikke andet valg end at søge svarene sammen, så de kan vende tilbage til deres hverdag. Men de er ikke forberedte på sandheden, som vender op og ned på deres liv.

☞ Læs også: Drønspændende og fuldstændig uforudsigelig thriller 

 

Læs Central Park hvis du: trænger til en fuldstændig utilregnelig krimi, du først regner ud på sidste side fyldt med plottwists og action.

☞ Vild med Central Park? Læs også Opkald fra en engel.

 

Du kan købe Central Park online her eller hos din lokale boghandler.

Camilla Grebe: Når isen brister

❤❤❤❤❤ – “Medrivende, spændende og gruopvækkende krimi” – FEMINA

Når isen brister er Grebes første udgivelse som soloforfatter og handler om Emma, som hvirvles ind i et drabeligt mysterie.

Emma er hovedkulds forelsket i Jesper, som samtidig er direktør i den tøjkæde, hvor hun arbejder. Det gør forholdet ekstra spændende, men det kræver også stor diskretion.

Pludselig forsvinder Jesper, og Emma er ude af sig selv af bekymring. Kort efter bliver en kvinde fundet myrdet i hans prangende villa lidt udenfor Stockholm.

 

Den 15. maj udkommer Grebes anden krimiroman, Husdyret, som fik prisen for året svenske krimi 2017. Så er du krimielsker, kan du godt glæde dig!

☞ Læs også: Krimien der vil stjæle din nattesøvn  

 

Læs Når isen brister, hvis du: elsker den nordiske, besættende, psykologiske krimi, som tager drejninger du aldrig forudså.

☞ Vild med Når isen bristerLæs også: Atten grader minus.

Du kan købe Når isen brister online her eller i din nærmeste boghandel

Luca d’Andrea: Bjerget

Bjerget, Luca d'Andrea, thriller, krimi, krimier

★★★★★ “En uhyggelig god bog … som man ikke kan lægge fra sig” –  FYENS STIFTSTIDENDE 

Luca d’Andreas Bjerget er en vaskeægte thriller-sensation. På fænomenal vis bygger Luca d’Andrea en historie op centreret om mordet på tre unge mennesker i 1985 i Dolomitterne. Jeremiah Salinger, en amerikansk tilflytter, hører om sagen og begynder trods de lokales modstand at grave i bjergets hemmeligheder, og sagen ender at være som en besættelse for ham. Men hvilke hemmeligheder er det, der ikke kan tåle dagens lys?

Romanen er strøget ind på bestsellerlisterne verden over, og italienske Luca d’Andrea er blevet sammenlignet med blandt andre Stephen King.

☞ Læs også: 10 gode krimier du (måske) ikke har læst endnu  

 

Læs Bjerget hvis du: er til en usædvanlig thriller, der byder på en skræmmende, mørk, spændingen og uforudsigelig læseoplevelse.

☞ Vild med BjergetLæs også: Tilgivelse.

 

Du kan købe Bjerget online her eller i den nærmeste boghandel.

Ian Reid: Jeg overvejer at gøre det forbi

Jeg overvejer at gøre det forbi, Iain Reid, krimi, psykologisk thriller, domestic noir, krimier

★★★★★ – “Frygtelig spændende … frygtelig skræmmende” – BOGFRIISEN

 

Iain Reids spændingsfyldte og nervepirrende road thriller Jeg overvejer at gøre det forbi handler om en biltur, som får fatale konsekvenser.

Fortælleren skal sammen med sin kæreste Jake besøge Jakes forældre, der bor langt ude på landet. På vejen sker der dog en række mystiske hændelser, og grundet en pludseligt snestorm bliver parret tvunget til at søge tilflugt på en tom high school. De efterfølgende dage efterforsker politiet et mord på netop denne high school – tilbage er blot spørgsmålet om, hvem der er offeret.

Jeg overvejer at gøre det forbi er en helt unik, spændende og angstprovokerende læseoplevelse som snart er på vej til Netflix.

☞ Læs også: Kan du lide at blive skærmt? Tre psykologiske thrillere

 

Læs Jeg overvejer at gøre det forbi hvis du: er til gys og grumhed og snigende suspense.

☞ Vild med Jeg overvejer at gøre det forbi? Læs også: Dyndkongens datter.

Du kan købe Jeg overvejer at gøre det forbi online her eller i den nærmeste boghandel.

Pierre Lemaitre: Brudekjolen

 

★★★★★★ “Djævleblændt spændende … i en klasse helt for sig selv.”  – NORDJYSKE

Har du brug for en ordentlig omgang uhygge og grusomhed, skal du straks kaste dig over Brudekjolen.

Sophie tror, hun er ved at blive skør. Hun har blackouts, er forvirret og kan ikke huske. Hun er hovedmistænkt i drab og på flugt. I virkeligheden er hun offer for en djævelsk plan. Men det ved hun ikke.

Hun var engang gift og lykkelig med en velfungerende karriere. Nu arbejder hun som barnepige for en rig familie i Paris. En morgen finder hun den 6-årige Léo død, kvalt med et af hendes snørebånd. Hun kan intet huske, men er nu hovedmistænkt for drabet. Hun planlægger en flugt, hvor hun har tænkt sig at ændre sit navn, sit liv og finde en ny mand. Men Sophie kan ikke løbe fra sit liv. Nogen er hele tiden et skridt foran.

☞ Læs også: 5 ting du ikke vidste om Pierre Lemaitre 

 

Læs Brudekjolen hvis du: er til uhyggelige, grusomme thrillere, du ikke bør læse, når du er alene hjemme.

☞ Vild med Brudekjolen? Læs også Alex

 

Du kan købe Brudekjolen online her eller i den nærmeste boghandel

Stephenie Meyer: Kemikeren

spionromaner, kemikeren, stephenie meyer

 

★★★★★”En god thriller der vil få dig ud på kanten af stolen”- FORESTILLING OM PARADIS

★★★★★ “Masser af spænding og action” – FRK. TINES KRIMITANKER

En medrivende fortælling om en eksagent, der er på flugt fra sine tidligere arbejdsgivere og bliver nødsaget til at tage en sidste sag for at rense sit navn og redde sit liv.

Hun er ekspert inden for sit felt og var en af de mørkeste hemmeligheder i et agentur så hemmeligt, at det ikke engang har et navn. Da agenturet besluttede sig for, at hun var en trussel, vendte de sig mod hende uden advarsel. Nu er hun konstant på flugt, og kan under ingen omstændigheder leve et normalt liv. Hendes eneste chance for at undslippe sine tidligere arbejdsgivere er, ved at udføre ét allersidste job.

Mens hun gør sig beredt på at kæmpe sit livs hårdeste kamp, falder hun pludselig for en mand, der komplicerer hendes situation og overlevelseschance i en skræmmende grad.

☞ Læs også: 10 spionromaner du skal læse  

 

Læs Kemikeren hvis du: både er til chick lit og til spænding.

☞ Vild med KemikerenLæs også: Endelig sikker

Du kan købe Kemikeren online her eller i den nærmeste boghandel

Iskold død af Bernard Minier

iskold død, bernard minier, krimi, kriminalroman, mord, Martin Servaz

❤❤❤❤❤❤ – “Uhygge, krimi, thriller og mysterium samlet i én iskold pakke” – FEMINA

Iskold død er første bind i Bernard Miniers snigende grufulde serie om politikommissær Martin Servaz.

Servaz undrer sig over, at han en dag kaldes ud for at undersøge et dødt dyr.

Et par arbejdsmænd har gjort et makabert fund. I 2000 meters højde i nærheden af en kraftstation hænger et hestekadaver i kablet til en svævebane. Hovedet er skåret af.

På hesten finder man DNA fra en berygtet massemorder, som sidder indespærret på en psykiatrisk sikringsanstalt ikke langt derfra.

Han kan umuligt være undsluppet. Men få dage senere sker det første mord…

 

☞ Læs også: En mørk historie om hævn  

 

Læs Iskold død hvis du: elsker den spændingsfyldte politikrimi.

☞ Læs også: Cirklen

Du kan købe Iskold død online her eller i den nærmeste boghandel